Kinæstetisk empati i et pædagogisk perspektiv
- PhD student
-
Sisse Winther Oreskov
- Project period
- 2020 - 2024
- Main supervisor
- Helle Marie Skovgaard
- LAB
- Play and Design
- LAB theme
- Playful Learning
- Collaboration partners
- Professionshøjskolen Absalon
LEGO Fonden
Danske Professionshøjskoler
Om
Projekt er udsprunget af en interesse for pædagogers kropslighed som en del af
fagligheden og et behov for at skabe et undervisningsdesign, der kan understøtte handlende og sansende vidensformer på pædagoguddannelsen samt nuancere det sprog, vi har til rådighed til at tale om denne del af fagligheden. Dette er gjort ved at tage udgangspunkt i begrebet kinæstetisk empati, der kan beskrives som kropsligt at sætte sig i den andens sted og derved få indsigt i den andens oplevelse på baggrund af ens egen kropstopografi.
Metode og outcome
Design-based research er benyttet som metodologiske tilgang, hvortil der er knyttet en række andre metoder, for eksempel interview, observationer, æstetiske udtryksformer og oplevelsesbeskrivelser. Metoder, der tager afsæt i eller giver rum til krop og sanselighed, har haft forrang i projektet. Forskningen er bygget op om en række designeksperimenter, der er karakteriseret ved æstetiske udtryksformer og legekvaliteter.
Arbejdet med designeksperimenter til både at skabe viden om kinæstetisk empati og et undervisningsdesign, der kan understøtte studerendes opmærksomhed overfor kinæstetisk empati, har ført til opstilling af 10 designprincipper, der er blevet diskuteret, justeret og efterprøvet som en del af forskningsprocessen. De 10 designprincipper kan danne afsæt for underviseres eller forskeres arbejde med at skabe undervisningsdesign med fokus på handlende og sansende vidensformer.
Projektet bidrager med domænespecifik teori om kinæstetisk empatiske handlemåder i pædagogisk kontekst, beskrevet som en collage med 11 tematikker, samt undervisningsdesignet ’Giv kroppen ordet’
De ti designprincipper bag undervisningsdesignet:
- Designet skal relatere sig til førstepersonserfaringer.
- Designet skal bygges op om æstetiske udtryksformer og legekvaliteter.
- Designet skal fremstå meningsfuldt for pædagogstuderende.
- Designet skal organiseres på en måde, der er forpligtende for fællesskabet.
- Designet skal relatere sig til den domænespecifikke teori om kinæstetisk empati, som collagen over kinæstetisk empatiske handlemåder repræsenterer.
- Der skal være progression og tidslig udstrækning i designet, og designet skal have flere nedslag i løbet af undervisningsdagen.
- Designet skal støtte op om at blive i oplevelsesdimensionen, før der gås til det deskriptive.
- Designet skal stille opgaver frem for spørgsmål.
- Designet skal støtte op om erkendelser, der tager afsæt i sanselige registreringer, sættes i relation til professionsidentitet og relateres til den pædagogiske praksis.
- Designet skal bidrage til en opsummering af den viden, der er blevet synlig i arbejdet med det, samt faglige fokuspunkter fremover.