Bæredygtig pleje kræver nytænkning

I takt med at befolkningen bliver ældre, vokser behovet for bæredygtige løsninger, der kan imødekomme både miljømæssige udfordringer og den øgede belastning på vores pleje- og omsorgsområde. En af de største miljømæssige udfordringer i ældreplejen er bleaffald – en kategori, der hvert år udgør 50.000-100.000 ton affald og store CO2-udledninger i Danmark alene. Men hvad nu hvis vi kunne tænke nyt, ikke kun i forhold til produktudvikling, men også i forhold til plejepraksis?

Morten Krogh Petersen og Victoria Ankerstjerne, henholdsvis lektor og ph.d.-studerende på Designskolen Kolding, bidrager begge som forskere i projektet Socio-Technical Transition for a Circular Diaper System in 2030 – et visionært projekt, der netop sigter mod at ændre vores tilgang til blehåndtering og gøre plejen både mere bæredygtig og i tråd med de gældende arbejdsgange og de hverdagsliv, der udspiller sig på landets kommunale plejehjem. 

Projektet introducerer en innovativ hybrid-ble, der består af et genanvendeligt ydre chassis og et udskifteligt indlæg. Løsningen kræver et nyt affaldssystem, hvor nogle dele vaskes og genbruges, mens andre sorteres og genanvendes. Formålet er at reducere den enorme mængde bleaffald, samtidig med at vi understøtter den gode pleje

Bæredygtighed møder pleje
Lektor Morten Krogh Petersen påpeger, at bæredygtighed i pleje- og omsorgssektoren ikke kun er et spørgsmål om produkter og teknologier – det er også et spørgsmål om, hvordan vi forener pleje, arbejdsgange og livskvalitet med de nødvendige miljømæssige forandringer:

- Vi lever i et samfund, hvor befolkningen bliver ældre og har et stigende behov for omsorg og dermed alle mulige typer produkter. Det betyder, at den bæredygtige omstilling må tænkes anderledes, end man måske først havde forudset. Sundheds- og omsorgssektoren er som udgangspunkt præget af et fokus på pleje – og nogle helt andre hensyn end bæredygtighed – og alligevel er det det, vi prøver kræfter med i det her projekt.

Men hvordan kan man på en fornuftig måde integrere bæredygtighedshensyn i noget, som er så fokuseret på alt muligt andet?

Lokale tilpasninger er nøglen til succes
Victoria Ankerstjerne har netop afsluttet 160 timers etnografisk feltarbejde på forskellige plejehjem, hvor hun har gennemført observationer og interviews med plejepersonale.

- Mit feltarbejde har vist os, at bæredygtige løsninger ikke kan påtvinges udefra, men bør kobles på plejepersonalets konstante og lokale justeringer og tilpasninger til både beboere og materielle omgivelser i deres daglige arbejde. For at skabe reelle forandringer må vi arbejde med de mennesker, produkter og metoder, der allerede findes - ikke forsøge at tvinge et nyt system ned over de eksisterende praksisser, siger Victoria Ankerstjerne.

Den indsigt er essentiel for projektets udvikling, da det også handler om at respektere den viden og erfaring, som pleje- og omsorgspersonalet bringer med sig.

- Victorias feltarbejde viser, at vi må forstå plejepersonalet som kompetente vidensarbejdere. De besidder en enorm viden om beboerne, produkterne samt muligheder og begrænsninger, og de omsætter kontinuerligt den viden til løsninger på dagligdagens udfordringer, siger Morten Krogh Petersen.

Victoria Ankerstjernes feltarbejde viser desuden, hvordan plejepraksis er en integreret proces, hvor bleskift flettes ind i andre pleje- og omsorgsopgaver, hvilket har en betydning for, hvilket affald der reelt havner i poserne med bleaffald. Det skaber udfordringer, når det kommer til at implementere et nyt affaldssystem. Projektet tager desuden højde for de særlige udfordringer, der kan opstå i plejen af beboere med demens. Victoria Ankerstjerne reflekterer over, hvordan den stigende ældrebefolkning og den voksende andel af demensramte påvirker implementeringen af bæredygtige løsninger:

- I takt med, at vi bliver flere ældre, vil antallet af mennesker med demens også stige, og det er en afgørende faktor i diskussionen om forandringer i plejesektoren. Det er ekstremt komplekst at implementere nye tiltag på plejehjem, da mange beboere har kognitive funktionsnedsættelser. En sygdom som demens med sine mange variationer former i den grad hverdagen på et plejehjem og dermed også de ble- og plejepraksisser, som udspiller sig her. Den problemstilling rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal udvikle plejeprodukter, der understøtter en mere forebyggende og bæredygtig pleje fremadrettet.

Morten Krogh Petersen uddyber:

- Det er vigtigt, at vi sørger for, at den teknologiske udvikling, der ligger i nye produkter også går hånd i hånd med en fornuftig udvikling af den plejepraksis, der udfolder sig.

Design og det tværfaglige samarbejde
Design er en afgørende komponent i den sammenhæng, for det handler ikke kun om at udvikle et nyt produkt. Det handler om at forstå, hvordan design kan ændre en praksis og skabe en ny tilgang til plejen. Morten Krogh Petersen forklarer:

- Designaspektet handler ikke udelukkende om formgivningen af bleer. For en ny ble former også den praksis, hvori den indgår, og derfor handler design her også om at forstå og videreudvikle de måder, hvorpå det sker – vi skal forstå mennesket i samspillet med produkter som bleer og alle de andre genstande, man finder på plejehjemmene. Det er netop den dimension, vi forsøger at bidrage til – en mere ontologisk forståelse af design. Ved at forene teknologi, design og undersøgelsen af konkret plejepraksis forsøger vi at skabe løsninger, der både tager hensyn til miljøet og de mennesker, der arbejder i og modtager pleje.

Victoria Ankerstjerne supplerer:

- Samtidig peger projektet på en vigtig læring om tværfagligt samarbejde. Traditionelt kan der være udfordringer i mødet mellem humanister, designere og ingeniører, da deres metoder og tankegange ofte adskiller sig. Men i det her projekt har vi fundet en model, hvor vi løbende kombinerer de tekniske beregninger med indsigter fra det levede liv på plejehjemmene. Det har ikke kun styrket samarbejdet, men også skabt en mere helhedsorienteret tilgang, hvor både viden om hverdagsliv og teknologiske løsninger bidrager til udviklingen af et mere bæredygtigt og omsorgsfuldt system.

Begge forskere håber, at denne tilgang fremadrettet vil inspirere andre områder inden for udviklingen af velfærdsteknologi, hvor forskellige fagligheder arbejder sammen for at sikre, at nye løsninger ikke blot er innovative, men også relevante, anvendelige og værdiskabende i praksis.

Kort om projektet
Projektpartnere er Abena A/S, Odense Renovation, Odense Kommune, Aarhus Kommune, Designskolen Kolding og Syddansk Universitet.

Ved at samle aktører fra hele værdikæden – fra design og produktion til brugere, logistik og affaldshåndtering – arbejder projekt ”Socio-Technical Transition for a Circular Diaper System in 2030” for at reducere CO₂-udledninger, affaldsmængder og ressourceforbrug, samtidig med at der skabes bedre arbejdsmiljøer og nye jobmuligheder i cirkulær logistik. Projektet løber fra 2024-2027. 

Projektet er en del af TRACE støttet af Innovationsfonden.