Design for Planet (KA)

Studiestart
August / september
Frist for optagelse
1. marts kl. 12.00
Varighed
2 år (120 ECTS)
Optagelsesprøve
Ansøgning
Sted
Designskolen Kolding
Undervisningssprog
Engelsk
Optagelse
Design for Planet

Hvorfor skal jeg vælge Design for Planet?

Design for Planet er for dig, som er fagligt modig og nysgerrig og ønsker at rette din praksis mod bæredygtige agendaer.

Uddannelsen betoner i særlig grad eksperimenter, kreativitet, empati, etik, samarbejde og 1:1 engagement i og med verden. Uddannelsen kræver et stærkt designfagligt fundament, hvorpå der bygges en tematisk og multidisciplinær tilgang til arbejdet med design for bæredygtighed.

Der optages studerende fra alle skolens egne bachelorretninger samt studerende fra andre discipliner, der kan opfylde optagelseskravene ved at vise designforståelse og tekniske/kreative designfærdigheder (skills), der matcher et bachelorniveau i design.

Kandidatprojekt / 2023 / Design for Planet. Tiia Maria Jaakkola. Gender neutral. 50ties Hip Hop. Classic suit. Unsold, recycled denim. Red Cross. The digital design tool Clo3D was used in order to minimize material waste and to ensure the potential for later upcycling.

Tiia Maria Jaakkola

Kandidatprojekt / 2023 / Beklædningsdesign / Design for Planet
Fremtiden for planet

Hvorfor er uddannelsen vigtig?

Design for Planet adresserer en af samtidens allervigtigste udfordringer: at skabe en mere bæredygtig verdensøkologi for Jorden og alle dens beboere.

På Design for Planet ser vi værdien af design som et middel til at skabe forandringer i måden, vi gør ting på. Uddannelsen integrerer derved kernen af design, ved at se på hvordan ting kunne være og adresserer både direkte og indirekte FN’s 17 verdensmål, som opfordrer alle lande i verden til at påtage sig et fælles ansvar og indstille sig på at producere, forbruge og agere bæredygtigt.

Bæredygtighed er et komplekst emne, og der er ingen nemme svar. Design for Planet tilskynder fri og kritisk tænkning i forhold til de bæredygtige agendaer, det tager fat på, og favner en forståelse af designeren både som en transformator af det eksisterende, såvel som en generator af det nye, således at design kan bidrage mest muligt til en mere bæredygtig verden.

Resiliente fællesskaber, kandidatprojekt, af  Carlo Enrico Spini, 2022

Resiliente fællesskaber af Carlo Enrico Spini 

Kandidatprojekt / 2022 / Kommunikationsdesign / Design for Planet
Færdigheder

Hvad lærer jeg?

På Design for Planet arbejder vi med en alsidig tilgang til designtænkning og ’doing’ og opbygger en faglig tyngde, som gør, at du som studerende kan udfordre og gentænke det eksisterende gennem design.

Til at understøtte disse visioner for design, anvender vi innovative praktiske arbejdsmåder inden for en bred vifte af temaer såsom: past use and production practices, user studies, material driven design, speculative prototyping, critical design, holistic systems, circular and sharing economy, design activism and cultural intervention.

Design for Planet rummer mulighed for at arbejde med design af materialer, produkter, services, systemer, oplevelser og kulturelle forandringer. Derved kan du igennem dit forløb stifte bekendtskab med forskellige designkontekster og designerroller.

Undervisning

Hvordan lærer jeg?

Designskolen Kolding er frontrunner på bæredygtighedsområdet, og vi har arbejdet fokuseret med tematikken i mere end 20 år.

Underviserne på Design for Planet består af danske og udenlandske profiler fra forskning og praksis, med et bredt fagligt spektrum.

Forandringer gennem design kan ikke ske isoleret, og derfor samarbejder Design for Planet med eksterne aktører såsom museer, virksomheder, produktionssteder, organisationer, foreninger og institutioner.

Uddannelsen har overordnet set en praksis-tilgang til design, men da vi anser teoretisk og metodisk forankring som essentiel for nutidens og fremtidens designere, indgår der også et antal skriftlige elementer knyttet an til projektarbejde, ligesom der må påregnes tid og lyst til at engagere sig i litteratur.

Udover den tematiske undervisning forankret i Design for Planet, bliver grunddisciplinerne tekstildesign, kommunikationsdesign, modedesign, accessory design og industrielt design løbende videreudviklet. Et stærkt fagligt ståsted er et godt afsæt for at lære af hinanden og se muligheder på tværs af fagskel. Derfor er der igennem forløbet mulighed for at samarbejde tværfagligt.

Undervisningen består af en blanding af forelæsninger, workshops, individuelle og gruppebaserede projektarbejde og seminarer.

Kurser

Kurser du vil møde på Design for Planet

Karriere

Hvad kan jeg blive?

Som uddannet fra Design for Planet i design og bæredygtighed kan du arbejde i mange forskellige brancher og organisationer, alt efter interesser og fagligt speciale.

Der er mulighed for at designe og udvikle produkter, herunder kommunikation, med bæredygtighed i fokus som ansat i en virksomhed, organisation, institution eller som selvstændig.

Uddannelsen skaber også grundlag for at arbejde mere systemisk med bæredygtighed i forbindelse med både produktion og forbrug. For eksempel i form af cirkulær økonomi, produktlevetid og nye services i den private og offentlige sektor. Du kan dermed bidrage i forhold til udvikling af bæredygtige strategier og forandring i virksomheder og organisationer i hele værdikæden.

Din erfaring med helhedstænkning og procesplanlægning i relation til mange typer tilgange til bæredygtighed samt samarbejde med omverdenen gør dig også egnet i rollen som konsulent.

Ligeledes klæder uddannelsen dig på til en akademisk karriere på universiteter og designskoler, samt giver mulighed for at blive facilitator, underviser eller formidler med udgangspunkt i design og bæredygtighed.

Se mere
Optagelse

Overvejer du at søge ind på kandidatuddannelsen? Find svar på dine spørgsmål her