Ta' din uddannelse på Designskolen Kolding
Bæredygtighed, fællesskab og et godt liv
Vi undersøger, hvordan vi lever, og hvor vi kan skabe forbedring. Vi prøver at løse problemer og se nye muligheder.
For verden kalder på forandring. På bæredygtighed, på fællesskab og et godt liv for alle. Derfor handler det ikke bare om at fylde vores liv med nye ting, men også om at forbedre det, der er. Gøre det smukkere, gøre det funktionelt og gøre det legende og tiltrækkende. Det handler om at lytte til menneskers behov og inddrage dem i udviklingen af nye løsninger.
Bachelor i Design
Bacheloruddannelsen er en 3-årig grunduddannelse til dig, der er kreativ og gerne vil arbejde med både hoved og hænder. Du får en bred teoretisk og praktisk uddannelse i bl.a. designmetoder, konceptudvikling og materialelære, og du kommer både til at afprøve det på cases fra det virkelige liv og i dit eget eksperimenterende arbejde.
Kandidat i Design
- Design for Planet (bæredygtighed og design)
- Design for Play (leg og design)
- Design for People (socialt design)
Fokusområderne er en unik mulighed for at koble og udvikle dit fagområde og din læring til emner og brancher, som du brænder for og ser dig selv bidrage til i fremtiden.
Ph.d. i Design
Uddannelsen kvalificerer dig til at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver på internationalt niveau i både den private og offentlige sektor.
Ph.d.-uddannelsen indeholder:
- selvstændigt forskningsarbejde med tilknytning af en hovedvejleder og en projektvejleder.
- kurser svarende til 30 ECTS (et halvt årsværk)
- deltagelse i aktive forskningsmiljøer, fx gennem ophold ved en anden institution (typisk i udlandet), samt i konferencer
- undervisning og formidling
Ph.d.-uddannelsen afsluttes med en monografi, en artikelbaseret afhandling eller en afhandling baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde samt et mundtligt forsvar.
Hvor kan en uddannelse fra Designskolen tage mig hen?
Læs dybdegående interviews med nogle af Designskolen Koldings alumner, når de fortæller om deres karriererejse og den rolle, deres designuddannelse har spillet for, hvor de er i dag.
Studio faciliteter på Designskolen Kolding
På designskolen har du adgang til en række Studios efter forudgående instruktion. I skolens Studios kan du arbejde med materialer og producere prototyper og konstant udvikle dit talent i relation til netop dit speciale.