Research and development project

Demens i hjemmet

Participants from Kolding School of Design
Research and development project type
Research and development
Project period
2012 - 2013
Project management

Teknologisk Institut

LAB
Social Design
LAB theme
Citizenship and Agency
Background
Bedre innovationsmetoder og nye teknologiske hjælpemidler til borgere med let demens

“Der er masser at gøre for de virksomheder, der ønsker at arbejde med produkter og services - ikke kun til let demente - men til alle i hjemmet.”

Formål

Demens i hjemmet

Demens i hjemmet havde som overordnet mål at skabe vækst i Region Syddanmark ved at:


  • Udvikle teknologiske hjælpemidler, der kan forbedre dagligdagen for mennesker med let demens, gøre dem mere selvhjulpne og dermed i stand til at blive længere i eget hjem.
  • Udvikle og forfine den brugerdrevne innovationsmetode, så den passer til mennesker med let demens.
Resultater

Produktforslag, viden og metoder

Produktforslag
Demens i hjemmet resulterede i en række forslag til produkter til mennesker med let demens, bl.a. en applikation til mobiltelefon, der giver pårørende mulighed for at lave skræddersyede og billedbaserede rutevejledninger, et interaktivt vippebræt med indbygget balancespil, der motiverer til mere motion samt en mikrobølgeovn med en særlig kommunikativ æstetik og et simpelt interface, der gør det nemmere for personer med let demens at anvende den.

Mikrobølgeovnen er udviklet af Designskolen Kolding.

Viden
For de involverede virksomheder resulterede projektet i ny, systematisk og videnskabelig viden om - og metoder til - at afdække brugeres og kunders behov. Både viden og metoder er tilgængelig i projektets afsluttende rapporter.

Demens i hjemmet-projektet håber fremadrettet at inspirere virksomheder og kommuner til at tænke innovativt og bruge den viden og de metoder, der er udviklet i projektet, når de skal optimere eller udvikle nye produkter og services til mennesker med demens.

Metoder

Som led i Demens i hjemmet, udviklede Designskolen Koldings Laboratorie for Social Inklusion en særlig brugerdreven innovationsmetode, som kommuner, organisationer og virksomheder kan bruge, når de skal udvikle produkter og services til borgere med let demens.

Metoden er struktureret og systematisk og er opdelt i fire afgrænsede trin med i alt fire møder med brugeren, hvor udvikleren har mulighed for at stille opklarende spørgsmål og få svar på eventuelle uafklarede problemstillinger. Undervejs i forløbet er der desuden anvisninger på en række værktøjer til at analysere, kategorisere og bearbejde de mange input, som genereres i løbet af de fire trin.

Hele metoden er beskrevet i håndbogen ”Demens i hjemmet – metoder til afdækning af problemstillinger hos mennesker med let demens”, der er udgivet af Designskolen Kolding.

Samarbejdspartnere

En lang række partnere var med i Demens i hjemmet:

  • Teknologisk Institut var projektleder og desuden med til at formidle projektet og udvikle mock up.
  • Designskolen Kolding medvirkede og udviklede bl.a. metoden til brugerdreven innovation målrettet personer med demens i tidlig fase, som stadig bor i eget hjem.
  • Socialstyrelsen bidrog med viden om området og stod for formidling af projektet og resultaterne.
  • Vejle Kommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune bidrog både med faglig sparring og med de borgere, som var med til at afprøve og udvikle metoden.
  • Virksomhederne Astrid Leisner & Søn, Tele Call Danmark, PlayAlive, Care4all og Detech deltog alle i udvikling og afprøvning af den brugerdrevne innovationsmetode og udvikling af mock ups.
  • Virksomheden e-mergency var med i den sidste afprøvning af den brugerdrevne innovationsmetode, som sikrede, at projektets resultater var testet – også af udenforstående, som ikke havde været en del af udviklingsfasen.


Demens i hjemmet blev realiseret med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Program for brugerdreven innovation.