Må jeg være med?
- Participants from Kolding School of Design
-
Helle Marie Skovbjerg
- Research and development project type
- Research and development
- LAB
- Play and Design
- LAB theme
- Playful Learning
- Collaboration partners
- DPU (AAU)
VIA University College
Eindhoven Technical University
NGO-organisationerne CounterPlay
FDF
Dansk Skoleidræt
Om projektet
Nyere forskning viser tæt sammenhæng mellem social udsathed og manglende lege-kompetencer. Formålet med dette projekt er teoretisk og empirisk at undersøge, hvordan leg kan bruges som pædagogisk værktøj i inklusionsarbejdet med socialt udsatte børn i alderen 6 til 9 år. Dette med sigte på at forbedre socialt udsatte børns deltagelse i legefællesskaber og deres evne til at indgå i disse fællesskaber.
Ved at kombinere teori fra legeforskning, barndomsforskning samt forskning i den inkluderende skole adresserer projektet både legemæssige, personlige og sociale kompetencer. Endvidere vil projektet udvikle måleværktøjet PLAY FACTOR. Målet hermed er at sikre, at børnene bliver hørt i effektmålingen af projektet. Værktøjet vil give pædagoger adgang til viden om børns oplevelser af at føle sig inkluderet i eller udenfor legefællesskaber.
For at opnå målet vil vi gennemføre en række interventioner i to folkeskoler via en serie af rammesatte legeeksperimenter i samarbejde med pædagoger, børn, eksterne partnere og forskere. Projektet ventes at føre til nye måder at organisere pædagogiske legeaktiviteter, som vil fordre deltagelse i legefællesskaber.
Projektet vil udvikle et inspirationskatalog af nye pædagogiske metoder til inklusion baseret på erfaringer og viden indsamlet under legeeksperimenterne. Metoderne kan bruges på alle skoler med støtte fra det pædagogiske personale. Projektet producerer også en ny teoretisk base for forståelse af leg som metode til inklusion