Nye Administrative Arbejdsformer på Esbjerg Rådhus
- Participants from Kolding School of Design
-
Alexandra Harder Lindek
Signe Brøchner
Bjørn Grummesgaard Hagensen
Anne-Mette Hummel Holm
- Project period
- May 2021 - May 2022
- Project management
Esbjerg Kommune
- LAB
- Social Design
- LAB theme
- Citizenship and Agency
- Collaboration partners
- Esbjerg kommune
Om projektet
Esbjerg Kommune og
Designskolen Kolding har indgået partnerskabsaftale om udvikling af
viden og anvendelse af design i udviklingen af velfærdsløsninger. Heraf
er Designskolen Kolding blevet inviteret til at bidrage til projektet
‘Nye Administrative Arbejdsformer på Esbjerg Rådhus’, der netop
omhandler, hvordan erfaringerne, fra coronatiden og tiden der lå før,
kan konsolideres til fremtidens arbejdsplads.
Formål
Herunder er målet, at de to lokal-MED, Familiecentret og Voksenmyndighed, flytter ind på Esbjerg Rådhus.
Forandringsprocessen skal skabe kvalitative indsigter om medarbejdernes mange stemmer, forankret i forskellige funktioner med vægt på kultur, rum og arbejdspraksis. Herunder udvikles et kontekstspecifikt dialogværktøj, der skal belyse hverdagshistorier og visioner.
Indsigterne skal ligge til grund for anbefalinger til den overordnede struktur og placering af ressourcer på fremtidens rådhus.
Metoder og resultater
De 3 faser har givet en dybdegående viden omkring de enkelte arbejdspladser og de ressourcer, som er fælles for rådhusets medarbejdere. Vi har involveret medarbejdere fra forskellige stillingsniveauer i henholdsvis indledende samtaler, stafetsamtaler og workshops, samt opfordret til en åben dialog, både under og imellem faserne. Dette med henblik på at begynde en fælles samtale, samt invitere til prøvehandlinger i det små. Sammen med medarbejderne har vi belyst specifikke situationer i den nuværende arbejdsdag, og brugt disse til at opstille og diskutere mere spekulative fremtidsscenarier. Det har givet værdifulde indsigter til konkrete løsninger og anbefalinger til den videre proces. Dette har bl.a. udmøntet sig i de 5 principper, samt i et fælles manifest og tiltag hen imod en mere bæredygtig arbejdsdag for medarbejderne (dette uddybes i rapporten for projektet).
- Borger- og virksomhedsrettede aktiviteter samles i stueetagen
- Uderum og bevægelse integreres i indretningen
- Møde- og samtalefaciliteter er ligesom fx køkken/kantineforhold fælles for de ansatte
- Leder- og chefkontorer etableres på mindre kontorer med begrænsede mødefaciliteter
- Mere rum for ideudvikling og fordybelse