Research and development project

Play User Lab

Participants from Kolding School of Design
Pia Schytz
Jesper Falck Legaard
Jess Uhre Rahbek
Line Gad Christiansen
Mathias Poulsen
Keila Zarl Perez Quinones
Hanne Hede Jørgensen
Anne-Lene Sand
Project period
2015 - 2020
Project management

Capital of Children, Billund

LAB
Play and Design
Collaboration partners
Capital of Children, Billund
SDU Institut for Entreprenørskab og relationsledelse
The LEGO Foundation
Design to Innovate, D2i
EU regionalfond
Vækstforum Syddanmark
Background
Play User Lab er for virksomheder, der gerne vil designe fremtidens leg. Laboratoriet skal styrke innovationsevnen hos virksomheder, der udvikler produkter til børn med fokus på leg, læring og kreativitet.

Play User Lab

Play User Lab er for virksomheder, der gerne vil designe fremtidens leg. Laboratoriet skal styrke innovationsevnen hos virksomheder, der udvikler produkter til børn med fokus på leg, læring og kreativitet. Play User Lab er et samarbejde mellem Designskolen Kolding og Børnenes Hovedstad, Billlund.

Formålet med Play User Lab er at styrke konkurrenceevnen hos virksomheder, der arbejder med leg, læring og kreativitet, ved at øge deres innovationsevne og brugerfokus, for dermed at sætte dem i stand til at gå forrest i at designe fremtidens leg.

Play User Lab tilbyder udviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder, der arbejder med leg, læring og kreativitet og som har til hensigt at skabe vækst og arbejdspladser i og omkring virksomheden. I løbet af det 4-årige Play User Lab-projekt bliver der plads til 30 virksomheder, som bliver tilbudt 6 måneders forløb i grupper på 3-4 virksomheder.

I Play User Lab hjælper vi virksomhederne til at arbejde med brugerfokuserede designmetoder i udviklingsprocessen.

Virksomhedens medarbejdere lærer at bruge designmetoder i deres hverdag gennem kompetenceudvikling og ved at afprøve disse på egne cases. De bliver dermed klædt på til at arbejde mere systematisk og udløse et kreativt potentiale, og de vil efterfølgende være i stand til at skabe et markant højere innovationsniveau, når de udvikler strategier, produkter og services.

Virksomhederne vil samtidig blive klogere på deres brugere så de i langt højere grad kan udvikle produkter og services der opfylder brugernes reelle behov.

Play User Lab er et 4 årigt erhvervsfremmeprojekt under samarbejdsorganisationen Design to innovate – D2i. Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum, EU Regionalfonden, LEGO Fonden og Capital of Children Office A/S.

Projektet drives af Capital of Children Office A/S og Designskolen Kolding i samarbejde med LEGO Fonden. Ved at kombinere de tre projektpartneres ekspertiser – børn og design samt leg, læring og kreativitet - skabes der en fælles innovationsplatform, der ikke vil kunne findes andre steder i Danmark.

Partnerne udvikler et leg- og læringslaboratorium i Billund ud fra deres forskningsmæssige og praktiske baggrunde, hvor de medvirkende virksomheder får mulighed for at koble teori med praksis og at forbedre deres produkter og vækst.

Play User Lab har udviklet et Code of Conduct for inddragelse af børn i udviklingsprocessen hos de deltagende virksomheder.

Som deltager i Play User Lab får hver virksomhed et seks måneders forløb med fokus på udvikling af eget produkt ud fra en struktureret designproces.

I hvert forløb arbejder 3-4 virksomheder sammen. Play User Lab sikrer, at forløbene sammensættes, så der vil opstå naturlige synergier i forhold til vidensdeling og samarbejdspotentialer mellem virksomhederne – uden at der opstår direkte konkurrence på produkterne.

Hver enkelt virksomhed får som start på forløbet hjælp til at identificere egne udviklingsmuligheder i forhold til strategi og innovationsprocesser, og der stilles klare mål op for, hvad man vil have ud af at deltage.

Næste skridt er, at et relevant antal medarbejdere og ledere gennemgår et intensivt kompetenceudviklingsforløb, hvor de bliver introduceret til designtænkning og lærer at anvende bruger-fokuserede designmetoder både som et værktøj i produktudviklingen og i den strategiske udvikling af virksomheden.

Dette forløb tager udgangspunkt i hver enkelt virksomheds egen strategi eller produkt. Sammen med Play User Labs konsulenter afprøver medarbejderne metoder og processer i praksis, så de opnår nye kompetencer der kan integreres i deres daglige virke.

Som en del af innovationsforløbet lærer medarbejderne at inddrage brugere generelt og børn i særdeleshed i hele processen.

Undervejs vil virksomhederne mødes for at videndele og sparre på konkrete udfordringer, som andre måske har erfaringer med at løse, brug af metoder og eventuelle samarbejdsmuligheder.

Til sidst i forløbet gennemføres en evaluering af udbyttet og hver virksomhed udarbejder sammen med konsulenterne en plan for det videre arbejde med at integrere de nyerhvervede kompetencer i hele organisationen.

Alle virksomheder, der deltager i et Play User Lab forløb, vil løbende blive tilbudt at deltage i forskellige videns- og netværksaktiviteter.

“Pop-up bogen formår at manifestere og udtrykke den erfaring og viden, Designskolen Kolding har udviklet og kommunikeret igennem arbejdet med Play User Lab-projektet. Bogen danner desuden grundlag for en ny og kreativ måde at videreformidle relevante indsigter på, der ved brug af læring gennem leg og fysisk interaktion skaber sammenhæng og mening mellem det læste og det oplevede.”
Karen Feder, adjunkt og studieretningsansvarlig, Design for Play

Pop-up bog: Design af fremtidens leg for og med børn

Denne bog bidrager med indsigter, anbefalinger og inspiration til værdifuld tilblivelse af fremtidens legedesign. Alt sammen med udgangspunkt i tværfagligt samarbejde mellem fagprofessionelle og dem, der designes for – børnene.

Designmetoder

Gå på opdagelse i metoderne og download dem til eget brug her.

Vil du vide mere?

Kontakt

Lab for Play and Design

Jesper Falck Legaard

Associate Professor, Lab for Play and Design
Lab for Play and Design

Jess Uhre Rahbek

Assistant Professor, Lab for Play and Design
Lab for Play and Design

Karen Feder

Associate Professor, Programme Manager of Design for Play (MA), Lab for Play and Design
Lab for Play and Design

Mathias Poulsen

Postdoc, Lab for Play and Design
Lab for Play and Design

Anne-Lene Sand

Associate Professor, Lab for Play and Design
Lab for Social Design

Line Gad Christiansen

Assistant Professor, Lab for Social Design