Designtænkning frem for masterplan

For Christina Korsbek Olsen havde kurset det særlige sigte, at det skulle styrke hendes arbejde med Det Internationale Kvarter, en kæmpe byudviklingsopgave, der strækker sig fra 2021 til 2030, og som hun står i spidsen for i samarbejde med to faste kolleger og en projektgruppe, som går på tværs af samtlige forvaltninger i kommunen, samt Boligforeningen Ungdomsbo.

- Vores kommunaldirektør har en plan om, at vi bredt på tværs af forvaltninger i kommunen skal bruge designtænkning – og jeg var heldig at være en af dem, der fik buddet om at komme med på kurset. Jeg havde allerede kendskab til design og arbejdede med det – men kurset var et skønt gensyn og gav mig en kærkommen opdatering i forhold til min rolle med at udvikle Det Internationale Kvarter.

Kan du kort skitsere, hvad Det Internationale Kvarter er for et projekt?

- Det Internationale Kvarter er et byudviklingsprojektet, der handler om at gøre en del af Jerne til et socialt bæredygtigt område med fokus på kultur og klima. Vi vil skabe et kvarter med stærke fællesskaber, masser af beboerdiversitet og innovativ arkitektur og styrke forbindelserne til resten af Esbjerg og Den Grønne Ring. Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo står i spidsen for projektet med hjælp fra mange lokale partnere. Med blandt andet designtænkning som metode skaber vi nogle resultater, som er helt unikke for bydelen, og vi skaber reel involvering, som styrker ejerskab og tillid, samtidigt med at de involverede oplever empowerment.

Hvordan integrerer du designtænkning i dit arbejde med Det Internationale Kvarter?

- Jeg bruger designtænkning i alle faser af processen og på mange niveauer, fra det strategiske til det meget nære projektorienterede. Så resultatet er processer i processer – hvor det at holde tingene flydende så længe som muligt skaber rum for nye ideer og muligheder. Og netop fordi der ikke er klare entydige løsninger på et byudviklingsprojekt, der skal tackle flere ”vilde problemer”, så giver brugen af designtænkning os rum til at finde nye løsninger, som er dybt forankrede i det konkrete sted.

Kan du sætte nogle ord på, hvad det er for ”vilde problemer”, I sidder med?

- Udover klimaet og biodiversiteten, som er noget vi alle skal forholde os til, har vi i det kvarter en demografi samt social ulighed, der skaber store udfordringer. Det er de to største problemer, vi står overfor. Desuden er det et meget internationalt område, ligesom Esbjerg generelt, hvilket er en kæmpe styrke. I den sammenhæng er designtænkning blevet vores nøgle til at låse projektet op.

Ud med masterplanen, ind med designtænkning

- Vi har fået lov til at smide masterplanen ud og dermed også hele det procesophæng, den hang i. Og så har vi sagt: vi laver eksplorativ byudvikling, hvor designtænkning er en af metoderne. Og så bruger vi en række værktøjer inde i denne her eksplorative byudviklingsproces, og der er et af værktøjerne creative placemaking i forhold til at skabe indhold og sociale strukturer, inden vi bygger de nye fysiske strukturer. Det handler om at sikre, at borgere og aktører ikke bare bliver hørt, men at de spiller en aktiv rolle og dermed får muligheden for at tage ansvar for områdets udvikling.

Det fik vi lov til, fordi designtænkning er en satsning fra vores kommunaldirektørs side. Havde vi ikke gjort det, så havde vi ikke løst noget! Vi kan se, hvordan andre kommuner stadig sidder og tegner på versioner af masterplaner, men reelt har projekterne ikke rykket sig. De har ingen nye svar, de har ingen nye spørgsmål. Så det kan godt være, vi ingen masterplan har i traditionel forstand, men vi er alligevel længere, i forhold til at der er mange flere aktører, der har taget ejerskab, der er mange flere mennesker, der er involverede. Ved vores sidste visionsworkshop deltog beboere fra hele kvarteret, ikke kun de udsatte områder. Og der er allerede masser af initiativer i gang.

Kan du beskrive lidt nærmere, hvordan processerne foregår?

- Vi arbejder netværksbaseret og handlingsorienteret, hvilket gør det hele ret ligetil. Når nogen kommer med et oplæg, sender vi det ud til det relevante netværk og ser straks responsen. For eksempel har vi et kommunikationsnetværk i kvarteret og et campus-netværk for alle skolerne.

Det handler om brobygning: vi mødes i netværk, skaber partnerskaber, holder workshops med skolebørn og beboere, og samarbejder med lokale klubber om kreative projekter. Rådgivere hjælper med at facilitere byggeprocesser, hvor vi laver 1-1 mock-ups og tester idéer i praksis, præcis som i designtænkning.

Vi følger op og analyserer, hvordan projekter påvirker det offentlige rum. Vi laver iterationer og justerer, hvis noget ikke fungerer. Prototyper er essentielle, da de konkretiserer idéer og involverer beboerne som medskabere. Det hjælper med at gøre projekterne forståelige og engagerende for alle.

Hvad betyder designtilgangen for processen?

- Resultatet bliver et helt andet. Vi ender et helt andet sted, og det har en dybere forankring. Det handler mere om rejsen. I de traditionelle A-til-B-processer handler det ofte kun om målet og at blive færdig. Inden for designtænkning er rejsen essentiel, fordi der opstår nye fællesskaber og projekter undervejs. Som Johanna Lassenius, konsulent i Statens Kunstfond, siger: Normalt syr man kun med overtråden, men med designtænkning hæfter vi også undertråden. Vi går ned i dybden og sørger for, at alt er fastgjort ordentligt. Når tråden er syet fast mange steder, kan den ikke bare trævle op igen. Det sikrer, at projektet holder, selvom nogen prøver at trække i den ene ende. Vi arbejder selvfølgelig op imod en lovpligtig og mere lineær udviklingsplan, men det er visionen for den plan, vi har fokus på: Hvordan skaber vi et kvarter fuld af fællesskab og livskvalitet? Et kvarter i balance med fokus på kultur, klima og uddannelse.

Har forløbet omkring designtænkning været med til at rykke dig? Både i løbet af kurset, men også i mødet med virkeligheden.

- Ja, helt vildt. Kurset var en god blanding af teori og praktiske øvelser, og især gruppearbejdet på tværs af forvaltninger gav rigtig meget værdi. Jeg kendte kurset, men det var godt at få det genopfrisket, fordi det var virkelig længe siden. Det, der gjorde en forskel, var, at vi arbejdede tværfagligt. Jeg var i en gruppe, hvor vi arbejdede på et affaldsprojekt, og det var virkelig inspirerende. Det har fået mig til at indse, hvor meget det giver at arbejde sammen med folk fra andre fagområder og skabe et fælles sprog.

Jeg har virkelig taget det til mig, at tværfagligt samarbejde kan flytte tingene, især hvis man vil skabe noget nyt og innovativt. Vi lavede en masse facilitering og designopgaver, og det var første gang i min karriere, at jeg arbejdede bystrategisk på så højt et niveau og så koncentreret. Jeg er på en ny rejse, hvor jeg designer processer og bruger min kreativitet på en ny måde.

Vil du anbefale andre at deltage i kurser og forløb på Designskolen Kolding?

- Ja, deltag og brug det!