Forsknings- og udviklingsprojekt

Bæredygtige Forstyrrelser

Deltagere fra Designskolen Kolding
Forsknings- og udviklings projekttype
Forskning og udvikling
Projektperiode
2013 - 2015
Projektledelse

Designskolen Kolding 

LAB
LAB for Bæredygtighed og Design
LAB tema
Organisational Life
Samarbejdspartnere
Design to Innovate, D2i
Baggrund
Business as usual er ikke vejen frem, og man kan ikke nøjes med at optimere, hvis man vil skabe en økonomisk bæredygtig forretning

Man er nødt til at tænke nyt

Bæredygtige Forstyrrelser udforsker og udvikler virksomheders muligheder for øget vækst og bæredygtig udvikling.

På opslagstavlen hos medarbejderne i Bæredygtige Forstyrrelser hænger et citat af Albert Einstein.

»We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them«

Det har været en ledetråd for dem og de ti virksomheder, der gik med i projektet. Virksomhederne med den erkendelse, at business as usual ikke er vejen frem, og at man ikke kan nøjes med at optimere, hvis man vil skabe en økonomisk bæredygtig forretning. Man er nødt til at tænke nyt.

De har indset, at industrisamfundets klassiske definition af en produktionsvirksomhed ikke længere er tilstrækkelig, og at det kan være afgørende for deres overlevelse at indtænke bæredygtighed i deres strategi. De er også opmærksomme på, at designtænkningen kan være vejen frem. At der kan være en meget stor værdiskabelse i at sætte brugerne i centrum, som designerne gør.

Baggrund

En del af projektets navn og arbejdstese – Forstyrrelsen – har vi lånt hos Clayton Christensen, som beskriver ‘disruptive innovation’ eller forstyrrende udvikling som et mindset, der er nødvendigt for at kunne udvikle produkter, services eller processer, som markedet ikke forventer.

Den anden andel af navnet – Bæredygtighed – er en del af Designskolen Koldings værdigrundlag. Begrebet har været forsknings- og udviklingsfelt i adskillige år, ligesom det i en årrække har været fast pensum i uddannelsen. Designskolen Kolding har således mere end 20 års erfaring nationalt og internationalt med, hvordan designere kan understøtte en bæredygtig udvikling.

I Bæredygtige Forstyrrelser har vi brugt John Elkington ’s Den Tredobbelte Bundlinje til at sætte rammen for udvikling. Vi har ledt efter en samtidig afvejning af økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed. Og så har vi taget udgangs¬punkt i den enkelte virksomheds dagligdag.

Vi har ladet os inspirere af en af vores tætte samarbejdspartnere, den kinesiske professor Lou Yongqi´s princip omkring Acupuncture Design, hvor man i et netværk af proaktive aktører skaber blivende og relevante forandringer ved at fokusere på ét punkt og gøre en indsats dér. Herigennem påvirker man et langt større system – eller en hel organisme – som vi kender fra behandlingsformen akupunktur.

Rapport

I denne rapport - der er en afrapportering af projektet - beskrives de metoder, der er brugt, de værktøjer, der er udviklet, og de erfaringer, virksomhederne og designerne har gjort sig. Der er også et afsnit med anbefalinger til andre, der vil i gang. Det er vores håb, at rapporten både kan inspirere og afstikke helt konkrete handlinger i retning mod en udvikling med økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed.