Den gode indflytning 2
Forsknings- og udviklingsprojekt

Den gode indflytning

Deltagere fra Designskolen Kolding
Rikke Colfach Karlsen
Kerstin Bro Egelund
Laila Grøn Truelsen
Forsknings- og udviklings projekttype
Forskning og udvikling
Projektperiode
jun. - nov. 2016
Projektledelse

Laila Grøn Truelsen

LAB
LAB for Socialt Design
LAB tema
Citizenship and Agency
Ongoing-ness
Samarbejdspartnere
Kolding kommune
Baggrund
Hvordan gør vi overgangen fra egen bolig til plejehjem så god og tryg som mulig? Hvad kan vi gøre anderledes i forhold til det praktiske og selve indflytningen? Ældre, pårørende, personale og designere finder svar.

Problemstilling

Når den ældre flytter fra eget hjem

Projektet tager afsæt i en viden om, at det for mange ældre og deres pårørende opleves som en svær og stressende periode, når den ældre flytter fra eget hjem til et plejecenter. Det opleves som en overgangsperiode der er forbundet med stor usikkerhed og utryghed og det tager ofte lang tid for den ældre at falde til i sit nye hjem. For nogle ældre tager det op til et helt år at falde til. En faktor, der også har stor betydning for at lykkes med en god indflytning er samarbejdet mellem de pårørende til den ældre og personalet på plejehjemmet. Det der er vigtig ift. samarbejdet er at man får forventningsafstemt ift. roller og hvad livet på plejehjem tilbyder. På baggrund af denne viden ønsker man at gøre indflytningsprocessen så god, tryg og sammenhængende som muligt.

Den gode indflytning

Formål

At understøtte overgangen fra en livsfase til en anden

Projektet "Den gode indflytning" er et projekt vi laver for Kolding Kommune. Projektet foregår på 2 plejehjem, Vonsild Have kvarteret og Vesterled plejecenter. Det ene er et privat plejecenter og det andet er et kommunalt. Formålet med projektet er at kortlægge indflytningsprocessen fra beslutningen om at mor/far skal flyttes på plejehjem er taget, til de er godt installeret på deres nye bopæl. Projektet skal være med til, på bedste vis at understøtte overgangen fra en livsfase til en anden. Der arbejdes med at identificere udfordringer og barrierer ifb. med indflytningsprocessen hvorefter der skal udvikles løsninger, som er med til at højne livskvaliteten hos den ældre beboer samt gøre processen omkring indflytningen mere sammenhængende og overkommelig for både beboere, pårørende og personale. Projektet skal ydermere danne grundlag for et godt samarbejde mellem beboere, pårørende og medarbejdere.

Den gode indflytning

Metoder og resultater

"Flyttepakke"

Rammen for projektet er tilrettelagt inden projektstart og den skal indeholde et konkret forslag til en form for "velkomstpakke" Efter sidste styregruppemøde, 10. Okt. er leverancen nu ændret til en "Flyttepakke" der skal indeholde et overblik over processen frem mod indflytning på plejehjem samt hvilke opgaver, der skal varetages af hvem og hvornår. Desuden skal der designes et format til udfyldelse af beboerens livshistorie, som skal hjælpe beboer, pårørende og personale til at samarbejde og skabe gode relationer. Der er igennem observationer, interviews med beboere, pårørende, personale og myndighedspersoner, fokusgrupper og 2 workshops lavet en kvalitativ behovsanalyse som har genereret 4 mulighedsrum som skitserer udfordringerne før, under og efter indflytningen på plejehjem. Mulighedsrummene danner grundlag for det videre arbejde med projektet. Da det er en sammenhængende proces består indholdet til flyttepakken af løsninger udviklet til hvert mulighedsrum. Den 7. november 2016 præsenterede vi en prototype på flyttemappen for styregruppen. De var meget begejstrede for idéen og vil nu på et møde den 21. november tage stilling til hvad der skal med i fase 2, som handler om udvikling og test af det endelige produkt samt implementering.

Den gode indflytning 2

Kontakt

Laila Grøn Truelsen
Lab for Socialt Design

Laila Grøn Truelsen

Studielektor, Studieretningsansvarlig for Kommunikationsdesign (BA), Lab for Socialt Design
Kerstin Bro Egelund
Efteruddannelse

Kerstin Bro Egelund

Specialkonsulent | Ansvarlig for Efteruddannelsen