Designundersøgelse Kolding Kommune
- Deltagere fra Designskolen Kolding
-
Laila Grøn Truelsen, Maja Lindstrøm Hansen
- Projektperiode
- 2015
- Projektledelse
Laila Grøn Truelsen
- LAB
- LAB for Socialt Design
- LAB tema
- Citizenship and Agency
Designundersøgelse – Design indtil nu og hvor vil vi gerne hen?
Udarbejdelse af status vedr. Børne og Unge områdets brug og forståelse af design i Kolding Kommune. Hvordan forstås og anvendes designbegrebet i dag? Hvad giver mening, hvad gør ikke? Hvordan er den oplevede værdi af design? Hvordan kan vi bruge design i fremtiden? Hvad ønsker vi os? Hvilke hindringer kan der være og hvordan kan vi overkomme dem?
Opgaven
Opgaven er at indsamle viden om, hvordan og i hvilket omfang der er forståelse for brugen af design, designbegrebet og mulighederne i design på Børne og Unge området i Kolding Kommune (jvf. visionen “Kolding - vi designer livet”). Der skal konkret laves et research arbejde og en indsamling af viden via observationer og interviews med børn, unge, forældre, lærere, pædagoger og ledere på området. Denne indsamlede viden skal analyseres, og ende ud i en beskrivelse af, hvordan designbegrebet forstås og anvendes i dag. Dette bruges til at åbne op for, at man kan se, hvor der er “mulighedsrum” ift. til hvad design er, og hvordan vi (alle) forstår og tilgår det på Børne og Unge området i Kolding Kommune i fremtiden.
Formål og mål
Undersøgelsen skal bidrage til en beskrivelse/kortlægning af, hvordan det er nu, og anvise muligheder ift. hvor man kan tage “arbejdshandskerne” på, og forbedre fælles forståelse for og brugen af design I Kolding Kommune på Børne og Unge området.
Formålet er at lave en generel status på forståelse af design på Børne og Unge området. Udarbejde en overordnet og generel forståelse af nu-situationen, og hvor der er muligheder for at hjælpe og bidrage til en bedre forståelse og brug af design. Det er altså et projekt, der vil kortlægge som det er nu, for på sigt at finde ud af, hvor der kan sættes positivt ind, og bidrage til Børne og Unge områdets brug og forståelse af design. Ydermere får deltagere i projektet mulighed for at give til kende, hvad de mener giver mening, og hvordan de ser design positivt kan bidrage til deres arbejde i fremtiden.