Projekt Troldhedestien - Rum for alle
- Deltagere fra Designskolen Kolding
-
Joan Pedersen
- Projektledelse
Laila Grøn Truelsen
- LAB
- LAB for Socialt Design
- LAB tema
- Citizenship and Agency
- Samarbejdspartnere
- Kolding kommune
Rum for alle
Kolding Kommune ønsker, gennem inddragelse af nuværende og kommende brugere, at kortlægge de behov og ønsker, der knytter sig til området langs Troldhedestien. Borgernes drømme skal udgøre fundamentet for det kommende arbejde for landskabsarkitekterne, og virke som inspiration for de skitseforslag, der skal ligge klar til sommer. Designskolen Kolding arbejder i dette projekt med begrebet SUPERBRUGERE, og der udvalgt både borgere og personale fra de tilknyttede områder og institutioner.
De kommende år vil Troldhedestien blive udbygget med nye mødesteder og aktiviteter på den knap 10 km lange strækning fra Fynsvej til Dybvadbro Station. Den gamle jernbanestrækning skal være et attraktivt tilbud til alle borgere – også bevægelseshæmmede, svagtseende, psykisk sårbare og socialt udsatte, der ikke bruger området særligt meget i dag. Målet er, at mødet i det fri skal skabe nye fællesskaber mellem borgere med vidt forskellige forudsætninger.
Mødesteder og oplevelser for alle vil i første fase indebærer en udvikling af Dybvadbro Station og Bramdrupdam Dam. Formidling og historiefortælling styrkes på strækningen, og der dannes et korps af skovløbere, som skal understøtte aktiviteter og fællesskaber. Endelig skal adgangsforholdene forbedres, så det bliver lettere for gangbesværede og kørestolsbrugere at få del i oplevelserne. Designskolen Kolding, LAB for Socialt Design skal i samarbejde med Kolding Kommune og arkitektfirmaet Møller & Grønborg undersøge områdets brugere og muligheder.