
Rammer der rummer
- Deltagere fra Designskolen Kolding
-
Emilie Bech Jespersen
Per Voss Nielsen
Karen Feder
Keila Zari Perez Quinones
- Forsknings- og udviklings projekttype
- Forskning og udvikling
- Projektperiode
- 2021
- Projektledelse
Projektleder: Christian Møller Nygaard, Vejle Bibliotek
Projektleder: Emilie Bech Jespersen, Lab for Leg og Design, Designskolen Kolding
- LAB
- LAB for Leg og Design
- LAB tema
- Play Design Approaches
- Samarbejdspartnere
- Vejle bibliotekerne
Vejle Musik- og Kulturskole
Rytmisk Musikkonservatorium

“Det har fra Designskolen Koldings side været centralt at skabe, facilitere og støtte en designprocess forankret i forskning og design. Vi har fået en dybere forståelse for, hvordan vores designmetoder kan applikeres i praktisk arbejde til at skabe grobud for kontinuerlig udvikling inden for Vejles kulturregi.”
Om projektet
"Rammer Der Rummer" bygger på en antagelse om, at det fysiske miljø omkring kunstpædagogiske aktiviteter og formidling spiller en ofte overset rolle i muligheden for at understøtte mål og intentioner, både i de aktiviteter, vi allerede laver med kendte målgrupper og ikke mindst i forhold til nye aktiviteter og målgrupper.
“Jeg tjekker ud med et smil på læben”
Mål og formål
Projektet fokuserer på at skabe kulturtilbud for unge, 17-19 år gennem Værket og børnefamilier i Vejle Kommune gennem Vejles biblioteker.
Det ønskede resultat er, at nå nye målgrupper ved at involvere unge og børnefamilier i udviklingen af Vejle Musik- og kulturskoles og Vejle Biblioteks aktiviteter og forstærke dette outreach ved en strategisk brug af rum og rammer og disses placering i kommunen.







“Legen og nysgerrigheden skal drive mit arbejde og nye kaotiske inspirerende og uforudsigelige momenter ligger som en perlerække foran mig.”
“Vi skal udvikle os sammen og med eleverne.”
Metoder og resultater
Designskolen Koldings involvering og indsats har været baseret på designmetoder fokuseret på brugerinddragelse og indsigtsuddragelse.
Rammer der Rummer har fungeret som et afgrænset pilotprojekt, der introducerer de folk, der arbejder i en hands-on hverdag, til designmetoder, som kan hjælpe med at skabe et ’helikopter-perspektiv’. Dette perspektiv kan hjælpe til en mere overordnet forståelse for udvikling og facilitering af kulturaktiviteter, samt tværfaglige samarbejder.
Ved at centrere designprocessen i designmetoder og en kortlagt designproces giver vi vores deltagere mulighed for at genskabe hele eller dele af processen igen og igen. Designskolen Koldings overlevering har især være fokuseret på visuelle materialer og templates/skabeloner for givne designmetoder og indføring i brug at disse.
“Smagen af nye tiltag og skøre uforudsigelige oplevelser sammen med inspirerende nye kolleger.”
Inspirationskatalog
Dette katalog er udarbejdet med hensigten om at skabe nysgerrighed og inspiration til andre kommuner, ledere og praktikere, som overvejer at forfølge lignende samarbejdskonstellationer.
“Jeg er fyldt op af kaotisk inspiration, som både fanger mig og indfrier mig.”