Ansvarlig samskabelse og projektledelse

Dato og sted

7. november 2024
28. november 2024
12. december 2024

Kl. 9.30 - 15.30 


Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding

ECTS-point
(5)
Pris
Uden ECTS: 6.000 kr. ekskl. moms / Med ECTS: 8.000 kr.
Tilmeld
Introduktion

Ansvarlig samskabelse og projektledelse

Lær at integrere etiske overvejelser i projektledelse og samarbejde og at omsætte intentionen om ansvarlighed til praksis

Bemærk: Kurset indgår som valgmodul 5 (5 ECTS) på diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse, men kan også tages som et selvstændigt kursus uden ECTS.

Om kurset
Ansvarlighed ligger ikke kun i vores intentioner, men i væsentlig grad også i vores handlinger – men hvad er egentlig forholdet mellem intention og handling?

På dette kursus dykker vi ned i, hvad der kan være fremmende og hæmmende for ansvarlig ageren i såvel private virksomheder som offentlige organisationer. Handler det at tage ansvar om at kunne håndtere en shitstorm i medierne og iværksætte de rette undersøgelser? Om ESG-rapporter og CSR-strategier? Om at gøre sit job ordentligt? Eller blot om at opføre sig ordentligt?

Spørgsmålet bliver ikke mindre komplekst af, at ansvar kan fralægges, videregives, uddelegeres og fordeles gennem organisatoriske strukturer. Men bliver ansvaret mindre, eller forsvinder det måske endda helt af den grund? Ansvarlig samskabelse og projektledelse er væsentlige i en globaliseret verden med komplekse værdikæder og handelsstrukturer, for slet ikke at tale om samfundsmæssige og mellemmenneskelige forhold, hvor teknologier i højere og højere grad er både med- og modspillere. Er lovgivning en tilstrækkelig ramme for ansvarlighed, og er det blot et spørgsmål om mere og bedre lovgivning?

Der er mange spørgsmål, når det kommer til ansvar – faktisk så mange, at man kunne ønske sig, at nogen påtog sig ansvaret at få bare nogle af dem besvaret.

Udbytte
Med ’Ansvarlig samskabelse og projektledelse’ lærer du at tage en samarbejdsorienteret tilgang til ledelse og projektledelse, hvor ansvarlighed og bæredygtighed spiller en central rolle. Det kan være særligt relevant i situationer, hvor projektet involverer flere interessenter, komplekse udfordringer eller sociale ansvarsmål.

  • Du får viden om ansvar og etik som både filosofisk, teoretisk og praktisk redskab i samskabelse og projektledelse.
  • Du lærer at bruge designmetoder til at foretage analyser og kritisk refleksion i forhold til ansvarlige handlinger og ledelse.
  • Du opnår kompetencer i forhold til at anvende ansvarlighed og etik som et kreativt potentiale frem for en begrænsning.

Ændringer kan forekomme.

Tilmeld

“På kurset dykker vi ned i, hvad der kan være fremmende og hæmmende for ansvarlig ageren i såvel private virksomheder som offentlige organisationer.”

Målgruppe

Målgruppe

’Ansvarlig samskabelse og projektledelse’ er for dig, der ønsker at skabe en sammenhæng mellem etiske principper og de konkrete handlinger, vi udfører, i vores organisationer. Målet er at skabe en dybere forståelse for de begreber, der ligger til grund for vores ansvarlighed, så vi kan styrke den ansvarlige tankegang og de dertilhørende handlinger.

Deltagere på Diplomuddannelsen

Deltagere på Diplomuddannelsen

Med en diplomuddannelse får du en formel statsanerkendt uddannelse i designledelse, der giver dig nye perspektiver og metoder til at nytænke eksisterende forretningsgange.

Diplomuddannelsen er for alle, der arbejder med udviklingsprocesser, innovation og brugerinddragelse. Det kan være, at du er mellemleder eller leder, virksomhedsejer, i gang med at starte egen virksomhed, konsulent, udvikler, underviser eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du – ligesom os – fornemmer, at plejer er død, og at vi skal have fundet nye, bedre og designinspirerede måder at skabe bedre organisationer på.

Eksamen
Du skal aflevere en skriftlig opgave på 7 sider, der bedømmes af en intern censor efter 7-trinsskalaen. Som studerende kan du modtage vejledning på din eksamensopgave.

Adgangskrav
Optagelse til diplomuddannelsen sker i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen for diplomuddannelser, særligt § 5.

For at blive optaget på uddannelsen skal du have én af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse, minimum svarende til en erhvervsakademiuddannelse
  • En relevant akademiuddannelse

Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du eventuelt optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet. Du skal beherske dansk, norsk eller svensk på højeste niveau. Derudover forudsættes det, at du kan læse og forstå engelsk.

Du kan tage en fuld diplomuddannelse
'Strategi som operationelt redskab' er et valgmodul på diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse (Diploma in Strategic Design). Du kan selv vælge, om du vil tage hele diplomuddannelsen eller nøjes med enkelte moduler. Du kan derfor planlægge det forløb, som passer til dine ønsker og behov, og du opnår en fuld diplomuddannelse, hvis du afslutter uddannelsen inden for 6 år.

Gennem diplomuddannelsen bliver du introduceret til de centrale fagfelter inden for strategisk design, som er:

  • Designteori og designmetode
  • Procesfacilitering
  • Projektledelse

Den samlede pris for hele diplomuddannelsen er 83.000 kr.

“Gennem diplomuddannelsen bliver du introduceret til de centrale fagfelter inden for strategisk design.”

Undervisningen

Om undervisningen

I undervisningen vil vi arbejde med og tale om den teori og litteratur, som kan hjælpe os med at begrebsliggøre, hvad ansvar og etik er for størrelser. Samtidig vil vi perspektivere ansvaret og etikken ind i det at arbejde med design og samskabelse og se på, hvordan vi i praksis kan påtage os ansvar og anvende etikken som et potentiale i ledelse, i vores projektarbejde og i hverdagens øvrige opgaver.

Generelt

Generelt

Thomas Holst Madsen

Uden ECTS: Dkr. 6.000,- ekskl. moms
Med ECTS: Dkr. 8.000,-

Beløbet dækker undervisning, undervisningsmaterialer samt forplejning.

Du får 10% rabat af kursusprisen ved tilmelding af 3 fra samme CVR-nr., og hvis der tilmeldes 5 fra samme CVR-nr. betales kun for 4.
NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på priserne for forplejning og materialer.

16. oktober 2024

Efter tilmeldingsfristens udløb er man velkommen til at kontakte os for at høre, om der stadig er ledige pladser.

Når du er optaget på kurset, er tilmeldingen bindende, også selvom du efterfølgende kan blive forhindret i at gennemføre. 

Kursisterne fortæller

Cases og nyheder

Kontakt

Yderligere information

Kontakt kursusansvarlig Morten Krogh Petersen eller underviser Thomas Holst Madsen hvis du har spørgsmål til kursusindholdet.

Morten Krogh Petersen
Lab for Bæredygtighed og Design

Morten Krogh Petersen

Lektor, Design for Planet, studieretningsansvarlig for diplomuddannelsen
Thomas Holst Madsen
Efteruddannelse

Thomas Holst Madsen

Studieadjunkt, Efteruddannelse
Majbrit Tastesen
Efteruddannelse

Majbrit Tastesen

Efteruddannelseskoordinator