designtænkning kursus hos Designskolen Kolding

Design i praksis for undervisere

Dato og sted

20. - 24. januar 2025 
28. april 2025
Kl. 9 - 16


Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding

Pris
11.995 kr. ekskl. moms
Tilmeld
Introduktion

Design i praksis for undervisere

Få kompetencer til at udvikle og gentænke din undervisning ved brug af designmetoder

På ’Design i praksis for undervisere’ lærer du at tilrettelægge og facilitere projektorienterede designforløb i undervisningen. Du bliver trænet i at bruge designmodeller og i at gennemføre øvelser i klasselokalet. Undervisningen tager afsæt i klassiske designmetoder, hvor du ikke kun skal være oppe i dit hoved, men også ’tænke’ med hænderne, når vi udforsker og bygger med fysiske materialer. Kurset er projektorienteret, og du kommer til at afprøve designmetoder og -modeller i dit eget undervisningsforløb, så du ved kursets afslutning er klædt på til i praksis at tage dem i brug. Undervejs lægger Designskolens undervisere stor vægt på, at du udveksler erfaringer og sparrer med dine fagfæller, så du også gennem deres cases får en dybere forståelse for designmetoder og for, hvordan designtænkning kan sættes i spil i et hvilket som helst undervisningsforløb.

Tilmeld
designtænkning kursus hos Designskolen Kolding
Målgruppe

Målgruppe

Design i praksis for undervisere er målrettet såvel nuværende som kommende undervisere på en ungdomsuddannelse eller folkeskole i udskolingen. Kurset er for dig, som ønsker at få kompetence til at imødekomme behovet for innovation på skoleskemaet, som gerne vil mestre projektforløb og samarbejder på tværs af forskellige fag, og som vil have indsigt i, hvordan designtænkning og designmetoder kan være med til at udvikle den klassiske undervisning.

Kurset tilbydes også med ECTS-point. Læs mere.

Julie Moes Drevsholt

6C-designmodellen er blevet et centralt værktøj for underviser Julie Moes Drevsholt. Modellen er udarbejdet af Silje Kamille Friis og Anne Katrine Gelting.

“Kurset er i så høj grad målrettet egen praksis, at du føler dig rigtig godt klædt på til at bruge den nytilegnede viden og erfaring umiddelbart efter kursets afslutning. Kvaliteten, strukturen og fagligheden er i top hele vejen, og vi havde det desuden ret sjovt undervejs – dejligt!”
Julie Moes Drevsholt underviser i design og matematik på TECHCOLLEGE i Aalborg og har opkvalificeret sig selv og sin undervisning med Designskolen Koldings kursus 'Design i praksis for undervisere’.
Varighed og indhold

Varighed og indhold

Kurset strækker sig over fire måneder og består af tre ugers forberedende selvstudium og fem dages sammenhængende grundtræningsforløb.

Du skal påregne 30 timer til forberedelse, læsning af kompendium samt arbejdet med din case.

Undervisningen foregår kl. 9-16. Mellem første og andet kursusforløb skal du arbejde med en case i dit eget undervisningsmiljø. Har du aktuelt ikke ansættelse som underviser, kan opgaven løses i et ’lånt undervisningsrum’.

  • Dag 1: Du bliver introduceret til design som begreb, metode, proces og mindset.
  • Dag 2: Der er fokus på at kortlægge og gruppere data, for at du kan reflektere over din indsamlede viden.
  • Dag 3: Du skal udvikle nye idéer ud fra dine udvalgte nøgleindsigter, så du kan arbejde videre med mulighedsrum for forandring og udvikling.
  • Dag 4: Så er det tid til at visualisere og teste dine idéer af gennem rapid prototyping og formgivning.
  • Dag 5: På denne dag får du tid til at planlægge dit eget undervisningsforløb, som også er den case du skal præsenteres til eksamen.

    Undervisningsforløbet i praksis:
    En stor del af kurset består af et praksisforløb. I praksisforløbet er det vigtigt at du kan afprøve de metoder du lærer i praksis. Undervejs i forløbet får du vejledning og støtte fra kursets undervisere. Du vil blive mødt med stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du planlægger dit undervisningsforløb (vi har set eksempler på både kort og omfangsrige forløb).
  • Dag 6: Du præsenterer din case og får feedback med henblik på at forberede dig til din eksamensopgave.

designtænkning kursus hos Designskolen Kolding
“Det er et af de kurser, hvor jeg i højest grad har kunnet bruge øvelser og metoder direkte i min undervisning med eleverne. Metoderne er så brede, at de kan tilpasses mange elever, projekter og i virkeligheden også mange andre fag end design.
Kursistudtalelse, 2024”
Undervisningen

Om undervisningen

  • Teori og praksis går hånd i hånd.
  • Den teoretiske viden bygger på dokumenteret designforskning.
  • Du får praktisk træning i at bruge konkrete designværktøjer.
  • Du får undervisningsmateriale, som hjælper dig med at anvende din viden i praksis.
  • Underviserne har mange års erfaring i at undervise i designmetoder.
  • Undervisningen er integreret og finder sted i designskolens kreative miljø.
Generelt

Generelt

Anne-Lene Sand og Line Gad Christiansen

Prisen er 11.995 kr. ekskl. moms. Som en del af kursuspakken får du lærervejledning, metodesæt til lærere, metodesæt til elever samt en plakat med 6C-designmodellen til brug i undervisningslokalet.

Vi tilbyder rabat på følgende: 10 % rabat ved tilmelding af 3 fra samme organisation / CVR-nummer. Tilmeld 5 fra samme organisation / CVR-nummer, betal for 4.
NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på priserne for forplejning og materialer.

18. december 2024. Efter tilmeldingsfristen er man velkommen til at henvende sig for at se, om der er ledige pladser.

Inden tilmeldingsfristen udløber, kan du uden omkostning melde dig fra kurset. Efter tilmeldingsfristen skal du betale det fulde beløb. Du skal ikke betale kursusafgift, hvis kurset ikke bliver oprettet.

Kursisterne fortæller

Cases og nyheder

Kontakt

Du er velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål til kurset eller brug for at høre, hvilke andre muligheder der er for videre- og efteruddannelse på Designskolen Kolding.

Kerstin Bro Egelund
Efteruddannelse

Kerstin Bro Egelund

Specialkonsulent | Ansvarlig for Efteruddannelsen
Majbrit Tastesen
Efteruddannelse

Majbrit Tastesen

Efteruddannelseskoordinator