Ledelse gennem designtænkning

Dato og sted

Efterår 2025

28. oktober
18. november
9. december

 

Alle dage kl. 9.30-15.30


Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding

Pris
7.995 kr. ekskl. moms.
Tilmeld
Introduktion

Ledelse gennem designtænkning

Kurset er designet til at give ledere af alle typer adgang til værktøjer, processer og metoder, der er nødvendige for at navigere i komplekse og dynamiske problemfelter.

I disse udfordrende kontekster er det afgørende at skabe sammenhæng mellem projektledelse, strategiudvikling og forretningsudvikling. Med udgangspunkt i designledelse og det udvidede designbegreb tilbyder kurset en struktureret tilgang til at lede og facilitere kreative processer, som ofte involverer tværfaglige teams og flere interessenter. Det sigter mod at styrke din evne til at agere i usikre og komplekse situationer, hvor innovative løsninger er nødvendige for at opnå succes. I kurset vil vi beskæftige os med ledelse som overordnet begreb og herudfra arbejde med både projektledelse og ledelse i samskabende organiseringer.

Tilmeld
Målgruppe

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle typer ledere – både med og uden personaleansvar. Målgruppen inkluderer ledere, som skal støtte og sparre med medarbejdere, og projektledere, der arbejder i projekter præget af høj kompleksitet, samt udviklingschefer og projektledere, f.eks. med fokus på udviklings- og forretningsstrategier i både private og offentlige organisationer.

“Jeg tror, at design som strategisk værktøj stadig er overset. Den hastighed, teknologier udvikler sig med, gør, at de store analysers tid er ved at være ovre. Analysens resultater er forældede, inden de skal bruges.”
Ole Østergaard, forretningskonsulent og partner i KleanGroup samt CEO i Klean, samt tidligere kursist
Varighed, indhold og udbytte

Varighed, indhold og udbytte

Kurset strækker sig over 3 kursusdage i efteråret

Forberedelse inden kursusstart dag 1: Faglighed og samarbejde
Online asynkron selvstudie, ca. 2 timers varighed
Dag 1: Forandring og ledelse

Fysisk fremmøde på Designskolen Kolding, varighed 9.30 – 15.30

Mellem dag 1 og 2: Kortlægning af samarbejdformer
Mulighed for at arbejde med designmetoder i egen praksis

Forberedelse inden dag 2: Designproces, projekter vs. opgaver
Online asynkron selvstudie, ca. 2 timers varighed
Dag 2: Ledelse af kreative projekter

Fysisk fremmøde på Designskolen Kolding, varighed 9.30 – 15.30

Mellem dag 2 og 3: Identifikation og kortlægning af ledelsesfelt
Mulighed for at arbejde med designmetoder i egen praksis

Forberedelse inden dag 3: Robusthed og skrøbelighed
Online asynkron selvstudie, ca. 2 timers varighed
Dag 3: Ledelsens fordring og det generøse lederskab
Fysisk fremmøde på Designskolen Kolding, varighed 9.30 – 15.30

Forberedelse inden kurset og undervejs i kurset:
Selvstudie i ItsLearning bestående af video-oplæg om design, samt refleksionsøvelser (samlet ca. 2 timers varighed).

Udbytte
Du får konkret viden om designmetoder og processer, som kan anvendes til at lede projekter, der kræver tværfaglig samarbejde og kreativ problemløsning. Gennem kurset lærer du, hvordan du kan bruge designledelse til at facilitere og guide projekter mod succes, samtidig med at du understøtter medarbejderes arbejde i komplekse og dynamiske kontekster. Kurset er ideelt, hvis du som leder står over for udfordringer i relation til komplekse problemfelter, hvor nye og kreative løsninger er nødvendige.

Undervisningen

Om undervisningen

Undervisningen foregår i en kombination af fysisk fremmøde på Designskolen Kolding og asynkron online selvstudie som forberedelse til undervisningen.

Under kurset lægges endvidere op til, at du kan arbejde med egne cases mellem undervisningsdagene.

Undervisningen på Designskolen Kolding foregår dels via oplæg og fælles refleksioner i plenum og dels som hands-on workshops, hvor designmetoderne afprøves i praksis.

NB: Der kan være sammenfald mellem oplæg og øvelser i selvstudiet online for dette og andre kurser. Det anbefales, at det i disse tilfælde anses som repetition, og at øvelserne laves med fokus på det aktuelle kursustema.

Der vil være anbefalinger til frivillig læsning eller henvisninger til f.eks. YouTube eller podcasts.

Generelt

Generelt

Thomas Holst Madsen

7.995 kr. ekskl. moms
Beløbet dækker undervisning, undervisningsmaterialer samt forplejning.
Faktura udsendes umiddelbart efter tilmeldingsdeadline.

Vi tilbyder 10 % rabat / person ved tilmelding af 3 personer fra samme organisation / CVR-nummer. Ved tilmelding af 5 personer fra samme organisation / CVR-nummer betaler man kun for 4.

Alumner får 10 % rabat.

NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på priserne for forplejning og materialer.

Er man mange fra samme virksomhed, er det også muligt at booke et lukket kursus til en fast pris.

30. september 2025
Efter tilmeldingsdeadline er man velkommen til at kontakte os for at høre, om der stadig er ledige pladser.

Når du er optaget på kurset, er tilmeldingen bindende, også selvom du efterfølgende kan blive forhindret i at gennemføre det. 

Få en skræddersyet løsning

Flyt kurset ud i din virksomhed

Få et kursus tilpasset jeres udfordringer, organisation og hverdag – som kan holdes ude ved jer.
Vores kompetente undervisere kommer ud til jer og giver hele afdelingen et kompetenceløft. I får tilrettelagt et kursusforløb, der tager udgangspunkt i jeres udfordringer, kalender og kompetenceniveau.

Kursisterne fortæller

Cases og nyheder

Kontakt

Yderligere information

Kontakt kursusansvarlig Kerstin Bro Egelund, hvis du har spørgsmål til kurset.

Kerstin Bro Egelund
Efteruddannelse

Kerstin Bro Egelund

Specialkonsulent | Ansvarlig for Efteruddannelsen
Majbrit Tastesen
Efteruddannelse

Majbrit Tastesen

Efteruddannelseskoordinator