Læs modul 3 Personligt lederskab | Kursus i Kolding | Diplomuddannelse ledelse

Modul 4: Design, Ledelse og Relationer

Dato og sted

1. og 2. oktober 2024
12. og 13. november 2024
11. december 2024

Kl. 9.30 - 15.30


Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding

Pris
15.000 kr.
Tilmeld
Introduktion

Modul 4: Design, Ledelse og Relationer

Bliv klog på personligt lederskab

Om modulet

Kunder, medarbejdere og konkurrenter forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Ledere kan derfor lære af designernes evner til at navigere i komplekse og foranderlige virkeligheder. Designere arbejder nemlig i stigende grad i design- og udviklingsprojekter, som involverer mange og mangeartede aktører. Det kræver god ledelse.

På Design, Ledelse og Relationer stiller vi skarpt på din evne til at agere som leder ved at forstå̊ din og andres motivation i professionelle sammenhænge. Det handler om, hvordan du med succes kan implementere ’designerly’ måder at arbejde på i din organisation eller virksomhed, og – ikke mindst – hvilken værdi, det skaber.
I undervisningen sætter vi fokus på anvendelse af forskellige ledelsesstile, håndtering af konflikter og indsigt i retoriske virkemidler, der underbygger din evne til at skabe følge- og ejerskab blandt interessenter.

Udbytte

  • Du får viden om lederskab og ledelsesteori
  • Du lærer at anvende relevante teorier i samspil med egen ledelsespraksis og -erfaring
  • Du får indblik i egne ledelsespræferencer, -udfordringer og -udviklingspotentialer.
  • Du lærer at opstille konkrete handlingspunkter til at kunne udvikle dit fremtidige lederskab.
  • Du får designværktøjer til at planlægge, udføre og lede involverende og samskabende processer.

Tilmeld
Læs modul 3 Personligt lederskab | Kursus i Kolding | Diplomuddannelse ledelse
“Kunder, medarbejdere og konkurrenter forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Ledere kan derfor lære af designernes evner til at navigere i komplekse og foranderlige virkeligheder.”
Målgruppe

Målgruppe

Med en diplomuddannelse får du en formel, statsanerkendt uddannelse i designledelse, der giver dig nye perspektiver på og metoder til at nytænke eksisterende forretningsgange. 

Diplomuddannelsen er for alle, der arbejder med udviklingsprocesser, innovation og brugerinddragelse. 

Det kan være, at du er mellemleder eller leder, virksomhedsejer, i gang med at starte egen virksomhed, konsulent, udvikler, underviser eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du – ligesom os – fornemmer, at plejer er død, og at vi skal have fundet nye, designinspirerede måder at skabe bedre organisationer på.

“Jeg oplever – i hvert fald hos os – at kompleksiteten stiger, og der er rigtig mange problemstillinger, hvor der ikke er en tydelig vej at gå, og der synes jeg virkelig, at design kan noget helt særligt.”
Ditte Kjær er uddannet sygeplejerske og arbejder som underviser og projektleder på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa.
Undervisningen

Om undervisningen

Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg om designmodeller og -metoder, og praksisnære opgaver, du selv skal arbejde med. Det er vigtigt for din læring, at teori og praksis går hånd i hånd, og at du bliver trænet i at bruge konkrete designværktøjer. I løbet af kurset kommer du derfor også til at arbejde med en case fra din egen virksomhed eller organisation. Undervisningens teoretiske viden bygger på dokumenteret forskning, og den foregår i Designskolen Koldings kreative miljø.

Generelt

Generelt

Thomas Holst Madsen

Du skal aflevere en skriftlig opgave på 7 sider, der bedømmes af en intern censor efter 7-trinsskalaen. Som studerende kan du modtage vejledning på din eksamensopgave.

Optagelse til diplomuddannelsen sker i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen for diplomuddannelser, særligt § 5.
For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse, minimum svarende til en erhvervsakademiuddannelse 
  • En relevant akademiuddannelse

Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du eventuelt optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet. Du skal beherske dansk, norsk eller svensk på højeste niveau. Derudover forudsættes det, at du kan læse og forstå engelsk.

15.000 kr.

Beløbet dækker undervisning, undervisningsmaterialer samt forplejning.
Du får 10 % rabat ved tilmelding af 3 fra samme CVR-nr.; tilmeld 5 fra samme CVR-nr., betal for 4.



 

11. september 2024
Efter tilmeldingsfristens udløb er man velkommen til at kontakte os for at se, om der stadig er ledige pladser.

Efterår 2025 - datoer:
Dag 1 og 2:  7. og 8. oktober 2025
Dag 3 og 4:  11. og 12. november 2025
Dag 5: 10. december 2025
 

Tilmeldingsfrist: 17. september 2025

Tilmeld dig efteråret 2025

Når du er optaget på et diplommodul, er tilmeldingen bindende, også selvom du efterfølgende kan blive forhindret i at gennemføre et modul. 

Ta' en fuld diplomuddannelse

Ta' en fuld diplomuddannelse

'Design, Ledelse og Relationer' er 1 af i alt 6 moduler på diplomuddannelsen i Strategisk Design og Ledelse. Du kan selv vælge, om du vil tage hele diplomuddannelsen eller nøjes med enkelte moduler. Du kan derfor planlægge det forløb, som passer til dine ønsker og behov, og du opnår en fuld diplomuddannelse, hvis du afslutter uddannelsen inden for 6 år.
Gennem diplomuddannelsen bliver du introduceret til de centrale fagfelter inden for strategisk design, som er:

  • Designteori og designmetode
  • Procesfacilitering
  • Projektledelse

Den samlede pris for hele diplomuddannelsen er 83.000 kr.

Ændringer kan forekomme.

Kursisterne fortæller

Cases og nyheder

Kontakt

Yderligere information

Kontakt kursusansvarlig Morten Krogh Petersen, hvis du har spørgsmål til kurset.

 

Morten Krogh Petersen
Lab for Bæredygtighed og Design

Morten Krogh Petersen

Lektor, Studieretningsansvarlig for Diplomuddannelsen, Lab for Bæredygtighed og Design
Kerstin Bro Egelund
Efteruddannelse

Kerstin Bro Egelund

Specialkonsulent | Ansvarlig for Efteruddannelsen
Majbrit Tastesen
Efteruddannelse

Majbrit Tastesen

Efteruddannelseskoordinator