Anerkendt designer gæster skolen
Besøget er arrangeret af bl.a. Vibeke Riisberg, lektor på Designskolen Kolding. Hun har samarbejdet med Lynda Grose siden starten af 1990’erne i forskellige sammenhænge og er glad og stolt over besøget:
-Lynda er ansat som lektor på California College of the Arts i San Francisco og har forskningsfri hele dette semester. Det er virkelig en anerkendelse af Designskolen, at hun har valgt at bruge to uger hos os. I den periode Lynda er på skolen, vil vi bl.a. teste nogle ideer i praksis i samarbejde med værkstedslederne og arrangere dialoger med studerende og ansatte.
Grose arbejder som designer, konsulent og underviser med fokus på bæredygtigt design. Hun nyder bred anerkendelse for sit arbejde og samarbejder både med private virksomheder, nonprofit organisationer og regeringer. Hun ser design som en kraft, der kan være med til at formgive et bæredygtigt samfund og er meget passioneret omkring de roller, som designere kan påtage sig i denne sammenhæng.
Masterclass
Den 29/04/holder Lynda Grose oplæg på en masterclass, som skolen afholder sammen med Innovationsnetværket Bolig og Livsstil. Se omtale og program