Børn bliver pressede, når de ikke kender facit

Det fastslår en ny forskningsbaseret artikel fra Designskolen Kolding.

”Tegn en rund form. En streg. Nogle prikker……” En kunstner står foran en flok 2. klasses folkeskoleelever i Lejre Kommune og beder dem tegne den figur, som de tror, der gemmer sig i kunstnerens baglomme. Men kunstnerens lomme er tom. Øvelsen går nemlig ud på at prøve at arbejde i det usikre og abstrakte, og flere af eleverne bliver kede af det og græder af ren og skær frygt for at levere et forkert resultat.

- Men hele pointen er, at der ikke eksisterer et facit, siger rektor for Designskolen Kolding, professor og ph.d. Lene Tanggaard.

Hun har sammen med adjunkt og ph.d. Karen Feder, forskningsassistent Maria Lyndgaard og studielektor Laila Grøn Truelsen – alle fra Designskolen Kolding – skrevet artiklen ’Når design skaber nye muligheder i skolen’ til Unge Pædagogers temanummer om designdidaktik.

Artiklen sætter fokus på, hvordan man med en børne-centreret tilgang kan anvende design i didaktisk og pædagogisk øjemed og ikke mindst – hvordan man med design kan håndtere uforudsigelighed ved at eksperimentere med at finde mulige løsninger.
Netop elevernes reaktion på øvelsen med at arbejde i det uvisse gjorde et dybt indtryk på forskerne.

- Dét, at børnene føler sig pressede og nogle bliver kede af det, får jo os til at spørge, om det er et resultat af, at børnenes evne til at være i det usikre og abstrakte er ved at blive udslukket i skolen i jagten på de ’rigtige’ svar, siger Lene Tanggaard.'

Rammer for mere fantasi
Artiklen, der tager afsæt i Designskolen Koldings forsknings- og udviklingsprojekter i design og pædagogik på en række fynske og sjællandske skoler, argumenterer for, hvorfor brug af design i undervisningen skal og bør være en vigtig del af børnenes liv og udvikling i skolen.
Det er en ambition, som flugter med folkeskolens formål om at skabe rammer for udvikling af elevernes erkendelse og fantasi, fastslår artikelforfatterne.

- Men det kræver øvelse. Mange professionelle arbejder jo i en skole, der er præget af det målorienterede. Og det fordrer, at man bevæger sig væk fra det rigtige svars pædagogik og henimod at lære både de fagprofessionelle og børnene og eleverne, at svaret måske findes et andet sted, end de troede i udgangspunktet, siger Lene Tanggaard.

De fire artikelforfattere har anvendt børnecentrede metoder til indsamling af data. Til eksempel har eleverne skullet beskrive deres oplevelser i form af et brev, stilet til én de holder af.
Artiklen er en af flere, der sætter fokus på designdidaktik, og hvordan læreren kan rammesætte en undervisning, hvor eleverne lærer gennem design af fysiske eller digitale artefakter. Læring gennem designprocesser og læring om design spiller en stadigt vigtigere rolle i grundskolens undervisning, som følge af at faget sløjd og håndarbejde i 2014 blev omdannet til håndværk og design, og forsøgsfaget teknologiforståelse blev etableret i 2018.

FAKTA
Temanummeret ’Designdidaktik - hvordan lærer eleverne, når de designer?’, er udgivet af foreningen Unge Pædagoger og kan erhverves her.
’Når design skaber nye muligheder i skolen’ er peer reviewed og skrevet af rektor og ph.d. Lene Tanggaard, adjunkt og ph.d. Karen Feder, forskningsassistent Maria Lyndgaard og studielektor Laila Grøn Truelsen – alle fra Designskolen Kolding.
Undersøgelsens sjællandske skoler er en del af Kulturregions Børnekulturindsats” Kumult”.
Desuden har også ph.d. og studieadjunkt Sofie Kinch bidraget til artiklen ’No Filter Society: Når Fremtiden banker på’ om digital myndiggørelse i faget teknologiforståelse.