De vender læge-patient-relationen på hovedet

At lade patienter få større indflydelse på deres egen behandling, og måske endda selv beslutte hvilken type behandling, de foretrækker, er en praksis, der finder vej flere steder i sundhedsvæsnet. Men for at klæde patienten bedst muligt på til at træffe de – til tider svære – beslutninger, er der brug for redskaber. Netop den type problematik har adjunkt i velfærdsdesign Kathrina Dankl forsket i.

”For at lave et effektivt beslutningsværktøj, skal alle parter være engagerede og tage ejerskab til projektet. For lige pludselig bliver der to ligeværdige stemmer under konsultationen: Både patientens og den kliniske eksperts. Det handler ikke om at gøre folk til eksperter – det handler om at gøre patienten opmærksom på at de har et valg og at de selv er med til at træffe den rigtige beslutning. Vores projekt handler i virkeligheden om radikal innovation, hvor læge-patient relationen bliver twistet,” siger hun, der har sin daglige gang på Designskolen Kolding, hvor hun udover at undervise de studerende i velfærdsdesign samtidig forsker i Shared Decision Making i sundhedsvæsnet.

Følelser og fornuft
Første skridt var faktisk et seks måneders forløb i 2015, hvor tre designere udviklede et konkret beslutningsværktøj, der skulle støtte brystkræftpatienter i at tage beslutninger om efterbehandling. En behandling, der kan have en række bivirkninger, men som de fleste patienter var angste for at takke nej til. Der var derfor ofte et møde mellem patientens følelser og sundhedspersonalets rationelle anbefalinger, som støtteværktøjet skulle bygge bro mellem. Kommunikationsdesigner Denise Dyrvig Jensen var projektmedarbejder på dén opgave.

”Da vi tog fat for to år siden, deltog vi i 36 konsultationer, hvor vi observerede dialogen mellem læge og patient. Generelt var der utroligt meget information, patienterne skulle forholde sig til i en i forvejen svær situation. Vi designede derfor et støtteværktøj i form af en række grafiske informations- og afkrydsningsark. Det var vigtigt for os, det netop blev et værktøj, som alle parter ville tage i brug.”

I den nye fase af projektet, der blev lanceret i efteråret 2015, forskes der mere fokuseret på selve den fælles beslutningstagning. Efter et bredt litteraturstudie, hvor teorien er afsøgt for best-practice eksempler, er der skruet ekstra op for involveringen af det sundhedsfaglige personale bl.a. på månedlige workshops, hvor personalet får indblik i designmetoder og mulighed for at udveksle erfaringer om arbejdet med fælles beslutningstagning, forklarer adjunkt Kathrina Dankl.

Mere medbestemmelse til flere
Og fordi involvering og ejerskab er så vigtig en brik i projektets overordnede succes er en manual i brugen af beslutningsstøtteværktøjerne også på to-do listen til efteråret. Lige nu er teamet ved at udvikle et mere generisk produkt til brug på hele sygehuset, så værktøjet ikke kun henvender sig til brystkræftpatienter, men også til patienter med andre diagnoser. I den forbindelse tager Kathrina Dankl og Denise Dyrvig Jensen udgangspunkt i de internationale retningslinjer fra IPDAS (International Patient Decision Aid Standards), der bygger på erfaringer med brug af forskellige beslutningsstøtteværktøjer.

“Vores ambition er klart at frembringe et værktøj og en model for involvering og implementering af et værktøj, som gør gavn, og som kan bruges på flere forskellige afdelinger på Sygehus Lillebælt,” siger Denise Dyrvig Jensen.

Fakta
Projektet, som er et samarbejde med Center for Fælles Beslutningstagning, består af et praktisk udviklingsprojektet, som designskolens LAB for Socialt Design varetager, hvor forskningsarbejdet bidrager med viden og publikationer.

I 2017 afholder Designskolen Kolding i samarbejde med den verdensomspændende organisation Cumulus en stor, international konference med titlen REDO. Formålet med konferencen er at sætte fokus på designs rolle i en bæredygtig udvikling og skabe indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Som optakt til konferencen bringer vi en række artikler, som stiller skarpt på Designskolen Koldings forskning og viser, hvordan vi arbejder på at bygge bro mellem designtænkning og designpraksis.