Design, der elsker hverdagen

21 dage til at komme med et gennemtænkt design. Det var betingelsen for industriel designer Stine Weigelt og tekstildesigner Gitte Lægård, da de hver især blev inviteret med i et kunstnerisk udviklingssamarbejde mellem Designskolen Kolding, FDB og Coop. Henholdsvis en ny stol og en ny serie hverdagstekstil, der begge skulle skrive sig ind i den tradition for demokratisk design, FDB og Coop i årtier har repræsenteret i danske hjem. Men samtidig fulgte der en forventning om kunstnerisk nytænkning i briefet. Det betød fuldt pres på processen fra dag 1.

- Det ene brief lød på at lave en multifunktionel stol, en gentleman's hanger i en pindestolsversion. At lave et møbel, der ikke kun havde en funktion af at sidde på, var rigtig interessant, siger Stine Weigelt. - Samtidig skulle det også være et ikonisk objekt, der markerede et skifte mellem de traditionelle pindestole og noget nyt. Fordi FDB gerne ville ramme en yngre målgruppe, end det segment de vanligvis sælger til. Og der var tre uger til det – så det var lige på og hårdt.

For at komme i øjenhøjde med de fremtidige brugere sendte designeren et spørgeskema ud til jævnaldrende, via mail og Facebook. Det gav lynhurtigt en række brugbare input at arbejde med:

- Spørgsmålene gik primært på entre- og soveværelsesmøbler. Ting som ’Hvor lægger I jeres bukser, når I har taget dem af og skal i seng?’ Det var for at lære målgruppen at kende. Forstå det her ’small space living’, hvor et møbel skal kunne flere ting.

En rund, en lang
Grundstammen i den nye stol er den rundstok, der karakteriserer FDB’s hidtidige stolekollektion. Balancen for designeren var at følge traditionen – men også udfordre den. Den eksperimentelle udforskning er en kerneaktivitet i den type kunstneriske udviklingsprojekter, som stole-designet indgik i, og netop en række eksperimenter hjalp også Stine Weigelt til en række hurtige erkendelser i processen:

- Da de så min portefølje, kaldte FDB mig en ’firkantet designer’ Det blev jeg ret provokeret af, og tænkte, nu skal de fandeme få rundstokke. Så jeg har virkelig prøvet at lære den at kende. Jeg begyndte meget hurtigt at formgive i små skalamodeller, for at teste, om tingene virkede. Jeg havde også en del dialog med værkstedslederen på Designskolen, for at få de tekniske aspekter med. Hvor er balancen mellem en stol, der er skulpturel, men samtidig også er funktionel og stabil og produktionsvenlig?, siger industriel designer Stine Weigelt.

Den umiddelbare hands-on tilgang genkender tekstildesigner Gitte Lægård også fra sin proces:

- På kort tid skulle vi lave nogle forslag der sad lige i skabet, for at overbevise Coop om ideerne. Det duer ikke at præsentere noget lidt halvfærdigt. Så der var rigtig meget der skulle nås på virkelig kort tid, siger hun. I modsætning til stoledesignet havde Gitte Lægård noget friere hænder, og det var også en udfordring:

- De ville gerne have noget vævet, og noget, der kunne holde i mange år. Men derudover måtte der gerne være nogle vilde bud. Hvor Stine havde noget historisk at forholde sig til, havde jeg ikke noget tekstil, men kun de andre elementer i Enkel-serien: et stel, en grydeserie og en bestikserie.

Kridt, gryder og tallerkner
Gitte Lægård bragte meget viden og erfaring ind i projektet fra en tidligere fiktiv skoleopgave for Georg Jensen Damask. Hun kendte derfor grundprincipperne i køkkentekstiler, og derfor kunne hun også forholdsvis hurtigt kaste sig ud i maker-delen:

- Når jeg designer er jeg meget fysisk. Derfor bad jeg om at få sendt nogle af tallerknerne og gryderne over til mig, så jeg kunne forholde mig til de eksisterende former, der allerede var. Jeg var faldet for de gamle Aage Sikker Hansen-plakater, den måde han arbejdede med kridt på. Når jeg skalerede hans streg og stil op i nogle nye dimensioner, skete der noget interessant. Jeg brugte Designskolens digitalvæv til at lave nogle vævetests, og det endte med to forslag. Et, der var meget fokuseret på selve mønstret og ét der fokuserede på strukturerne i forhold til hvilken væveteknik, man brugte. Dermed opstod der to forskellige mønstre, der kunne hvert sit.

I forhold til processen har Gitte Lægård efterfølgende reflekteret over den intense proces:

- Det var hårdt, men der var meget læring i at stole på sin egen proces. At lave test og trials, hele tiden nye prototyper, bare ud og teste tingene af. Jeg er vanligvis stærk i min egen måde at gå til tingene på og ved ligesom, hvordan det skal gøres. Så det var godt at blive udfordret på nogle andre ledder og kanter.

Imponerende analog
Begge designere er enige om, at den korte tidsfrist og den deraf følgende intense formgivningsindsats gav pote. De forslag, der efter tre uger blev præsenteret, fik tommelfinger op fra FDB og Coop:

- De var imponerede over, hvor taktile og analoge vi begge var, husker Gitte Lægård: - Stine kom med de her små, præcise dukkemøbler, og jeg kom med mine farve- og væveprøver og lagde det i kollektion på bordet. At præsentere tingene fysisk dokumenterede processen på en helt anden måde, end hvis det var foregået på en computerskærm. - Produkterne blev derfor sat i produktion, og begge designere glæder sig over at være kommet i mål med det svære hverdags-design, der balancerer i feltet mellem kunst og kultur: - Godt hverdagsdesign er noget, der kan overraske en i hverdagen, konkluderer Stine Weigelt.

- Jeg håber, at folk vil tage stolen til sig som noget, de virkelig kan bruge. Både i gangen, i stuen og i soveværelset. Mine unger sidder for eksempel på den og spiser morgenmad. Den er slet ikke tænkt som en spisebordsstol, men lige så stille vil den få den funktion, folk ønsker den skal have.

Faktaboks: Om Kunstnerisk udviklingsvirksomhed
På Designskolen Kolding udgør det kunstneriske udviklingsarbejde en stor del af skolens vidensgrundlag. Det danner fundamentet for udviklingen af metoder, pædagogik, praksis og kompetencer til gavn for designeren, institutionen og design faget som helhed, hvilket netop svarer til Kulturministeriets målsætning for denne type arbejde. I forbindelse med Coop & FDB projektet var det især designernes egen refleksion over processen – de metodiske og kunstneriske valg (og fravalg) der blev foretaget på ganske kort tid – der var i fokus. Industriel designer Stine Weigelt fortæller:

- Jeg har aldrig haft en designproces, der har kørt så velsmurt som den her. Fordi det hele gik gå stærkt og man måtte tage nogle hurtige valg og fravalg. Det gjorde jeg på baggrund af min uddannelse, de værktøjer og forskellige designmetoder, jeg har været igennem på Designskolen.

I 2017 afholder Designskolen Kolding i samarbejde med den verdensomspændende organisation Cumulus en stor, international konference med titlen REDO. Formålet med konferencen er at sætte fokus på designs rolle i en bæredygtig udvikling og skabe indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Som optakt til konferencen bringer vi en række artikler, som stiller skarpt på Designskolen Koldings forskning og viser, hvordan vi arbejder på at bygge bro mellem designtænkning og designpraksis.