Design som forandringskraft

”Hvis man ikke vil lave verden om, skal man ikke blive designer”.
Ordene er Mette Mikkelsens - ny adjungeret professor på Designskolen Kolding. Selvom hun fik sin basisværktøjskasse fyldt op, da hun som elev på skolen i begyndelsen af 90’erne lærte at væve, gik der mange år, før hun erkendte det til bunds: År hvor hun først vævede, så ledede og så, som udviklingschef på Designskolen, brugte designens redskaber til fx at ændre menneskers måde at tænke på.
Det fortalte hun ved sin tiltrædelsesforelæsning, hvor hun citerede Nobelpristageren Herbert Simons definition af, hvad design er og kan:

”To design is to devise courses of action aimed at changing existing situations into preferred ones”.

Hun brugte citatet forelæsningen igennem og sagde, at det, vi skal, er hele tiden at gøre det, vi har mere lyst til, end det, vi gjorde før. Og så slog hun atter fast:

- Man skal kun blive designer, hvis man har lyst til at lave verden om. Vil man ikke det, skal man lave noget andet.

Hun pegede også på, at design er en holdsport, og at noget af det vigtige, designere kan, er at inddrage brugerne.

- I designernes værktøjskasse er redskaber, der gør os i stand til, sammen med brugerne, at se ind i fremtiden. Vi har en stærk bevidsthed om målgrupper, brugere, stakeholders og interessenter, og vi når vores resultater i et tæt samspil, sagde hun og gjorde klart, at en stor del af opgaven er at konkretisere fremtiden, kvalificere og implementere.

Designernes værktøjskasse
Designernes værktøjskasse var det gennemgående tema i forelæsningen om designs udvikling gennem 25 år, og Mette Mikkelsen fortalte, at da hun forlod designskolen som væver, vidste hun, hun havde solide kundskaber om farve, form, materiale og textil konstruktion.

- Jeg havde lært at vurdere ”Hvornår er den der?”. Jeg havde lært at åbne op og se problemfelter og skabe mening og struktur gennem analyse.
Senere opdagede hun, hun havde fået meget mere end det i værktøjskassen. Der var også stor bevidsthed om målgrupper, det eksklusive marked, teknikkerne og de prismæssige aspekter.

- Det var en tid, hvor prototypen inspirerede fremtiden. Markedet som sådan var strømlinet og ensrettet konservativt, og traditionen i den klassiske design skyggede for innovation inden for fx materiale og ergonomi, sagde Mette Mikkelsen.

En stor udstilling på Trapholt i 1995 fik betydning.

- Design på museum. Det føltes som et paradoks, sagde hun i forelæsningen. Udstillingen inspirerede til eksperimenter om, hvad design er, og det viste sig, at forståelsen for design blev udvidet med viden om materialer, konstruktionsprincipper og tværfaglige samarbejder.

– Vi udfordrede den fælles form. Det fælles materiale. Den fælles tradition. Vi udfordrede danskerne, brugerne af design. Vi skabte debat om mere bæredygtige materialer og nye konstruktionsprincipper, fortalte hun.
- Det blev en stor succes. Debatten i miljøet var heftig, og det var der, vi for alvor lærte, at design er en holdsport.

Future trends og kulturel diversitet
I 1999 var tiderne skiftet. Designtænkning var et begreb under etablering. I sin ansættelse på Gabriel A/S fik Mette Mikkelsen lært at bruge systematisk indsamling af viden om kunderne i et CRM system, der gav en multidisciplinær og holistisk forståelse for kunden. Bæredygtighed blev et begreb med indhold, og værktøjskassen kom til kort, når de tekniske specifikationer og prisen på stoffet ikke levede op til forestillingen om, hvad kunderne ville have.

- Designerne skulle arbejde med future trends, vi skulle sætte retning for kundens fremtid. Relationer og kulturel diversitet blev afgørende, sagde hun.
I perioden først i 00’erne – hvor Mette Mikkelsen kom til at arbejde med design management hos Gabriel - blev de nye værdier afgørende. Det spillede en rolle for kunden, at Gabriel sorterede sit affald. Relationen og merværdien ved at vælge præcis denne leverandør var afgørende i en tid, hvor alle kunne designe et godt stykke stof med de rette specifikationer til en god pris. Værktøjskassen fra studietiden beviste sit værd igen:

- Det, vi havde lært på skolen – strategiske komponenter i hele virksomhedens værdikæde - gav os redskaber til at gå fra stofproduktion til produkt-service-systemer. Og også redskaber til at drive design management, hvor målet flytter sig undervejs, sagde Mette Mikkelsen.

Elsk din elbil
Næste buzzword blev ”Brugerdreven innovation” – en metode, hun brugte i etransprojektet på Designskolen Kolding. Opgaven var klar: Få danskerne til et elske elbilen – men faktisk var der endnu ikke elbiler på markedet, så designværktøjerne blev brugt til at skaffe viden om brugerne, der nu bruges af dem, der arbejder med elbiler. Viden om folks forhold til at have en bil, deres erkendte og ikke mindst uerkendte behov. Viden om vindenergi. Kendskab til danskernes hverdag. Men også design af produkter, som er helt nye i verden – ladestandere – fx - undervisningsmaterialer og delebilsordninger med rengøring i hjemmet som tilkøbsmulighed. 360 grader rundt om borgerens livsverden Mette Mikkelsen sluttede med at fortælle om, hvordan hun også på en anden måde har brugt design til at ændre folks måde at tænke på: En gruppe designere fra det laboratorium, der er skabt på Designskolen, fik som opgave at skabe ikke betalte relationer til vore allersvageste borgere. Det lykkedes – de fik venner udefra, deres pårørende mærkede, de blev gladere. Bostedet fik flere ansøgere, når de slog jobs op.

- Det, der skete i dette projekt, er fælles for det, vi gør: Designernes værktøjskasse og metodesamling aktiveres 360 grader rundt om borgerens livsverden, men også på den lodrette hierakiske akse i system aksen. Vi udfordrer magtstrukturer. Vi skaber forandring, der skaber forstyrrelse, som skaber friktion, og prototypen kan være genstand for forhandling af situationen og gøre den til en ”preferred one”, sagde Mette Mikkelsen og sluttede med at slå fast:

• Levedygtige forandringer kan man ikke lave alene. Hvis ikke man har en hel masse andre med – brugere, teknikere - kan vi ikke skabe de forandringer, vi vil
• Design er ikke en forandring. Designeren kan skabe forandring. Når vi skaber forandringer, giver det friktion – og derfor er mod en rigtig vigtig faktor for designeren.