DesignCamp2014 om sidestepping og "det gode liv"
Og hvad er sidestepping? Med sidestepping tager etablerede virksomheder de kompetencer, services eller teknologier, de allerede har, og bevæger sig over i et nyt brancheområde. Kompetencer fra ét felt bliver dermed på bedste vis kombineret med behov fra et andet felt. Det skaber innovative løsninger, nye muligheder og større omsætning.
DesignCamp2014 ser nærmere på de af velfærdsområdets processer, systemer, produkter og services, der skaber ”det gode liv” for borgere i vores samfund. Med greb fra designtænkningen fokuserer campen på at afdække virksomheders muligheder for at bevæge sig ind på nyt terræn med sidestepping, og hvordan sidestepping ind på velfærdsområdet kan medføre innovation, vækst og værdi.
Samtidig vil inviterede designstuderende fra hele verden udvikle konkrete velfærdsprodukter til udvalgte case-virksomheder.
Hvor, hvornår, hvem?
DesignCamp2014 foregår mandag den 29/09/– fredag den 10/10/2014. Campen er tilrettelagt som 14 dages intens student camp for inviterede studerende og udvalgte case-virksomheder, en 1-dags konference for virksomheder og et 3-dages efteruddannelseskursus for designere.
Tjek campens hjemmeside for yderligere information og tilmelding.
DesignCamp2014 foregår på Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding og er organiseret af D2i – Design2innovate og Designskolen Kolding.