Designere matches med virksomheder
”Jeg fik rigtig god respons på mit projekt og de virkede interesserede.” Sådan lyder det fra modedesigner Bjarke Bisgaard Rasmussen, der har kreeret en kollektion til mænd med udgangspunkt i modernitet og munkeorden. Til Match Making mødtes han med en designer fra Bestseller/”Selected Homme”, det var interesseret i at høre hvilke tanker der lå til grund for projektet og om han kunne se sig selv arbejde for et brand som ”Selected Homme”.
Som nyuddannet designer kan det være svært at stå overfor erhvervslivet. Derfor var det en stor fordel for Bjarke at mødes med en virksomhed: “Det var en rigtig god øvelse at præsentere det for nogle i branchen. De kender dig ikke på forhånd, og jeg har mulighed for at finde ud af, hvad jeg skal lægge vægt på når jeg formidler mit produkt”.
I alt deltog ca 35 virksomheder.