Designskolen Kolding inviterer til julebazar
Designskolen Koldings julebazar er hver år et tilløbsstykke. Flere tusinde lægger vejen forbi for at erhverve sig en unik julegave, kreeret af skolens nuværende og tidligere studerende. Grafik, accessories, møbler, tøj – udbuddet er bredt og varieret, med garanti unikt og meget af det håndlavet. I år er ingen undtagelse.
På bazaren kan man møde designerne bag 125 små boder. Skolens kantineområde vil være dedikeret til hygge med julelækkerier, mens køb og salg fra boderne vil foregå rundt omkring på hele Designskolen. Der er med andre ord skabt optimale muligheder for at blive inspireret af de spirende designere og finde den helt unikke julegave til familie og venner.
Julebazaren finder sted fredag den 25/11/kl. 14.00 - 19.00 og lørdag den 26/11/kl. 10.00 - 16.00.
Entre: 20 kr. Der kan betales med kontanter eller MobilePay