Det er vores Peter
Googler man navnet Peter Barker dukker et par navnefæller til Designskolen Koldings nye faglige fyrtårn op.
En professional squash-spiller, en anerkendt landskabsmaler og en professor i atomar og molekylær laser spektroskopi. I rækken af notabiliteter er Designskolen Koldings nye fagleder for Industrielt Design også. Vores Peter Barker er naturligvis designer. Og det, en yderst erfaren én af slagsen.
Peter Barker kommer fra en stilling som faglig leder på Industrielt Design på anerkendte Central Saint Martins i London. En position, han har bestredet det seneste års tid, men han har rigtig mange års international erfaring fra designpraksis og undervisning.
Om sig selv skriver han:
”Industrielt design og designuddannelse har været mine faglige interesser siden 1984. 30 år i branchen in Storbritannien, Europa og USA har givet mig et bredt perspektiv på designverdenen, hvilket har sat mig i stand til ikke blot at følge min egen løbebane som designer, men, hvad vigtigere er, rådgive og vejlede over 500 unge designere i de tidlige stadier af deres karrierer. Mine interesser ligger i brugercentreret design, empatiske studier og design samt brugerflader i designkonstruktion. Jeg har også en stærk interesse for designet og udviklingen af Mini-bilen, et af det 20. århundredes unikke designikoner”.
Peter Barker dimitterede med en bachelorgrad i maskinindustri, inden han i 1987 tog en master i industrielt design på Royal College of Art.
Han har virket som professor I Industrielt Design på California State University Long Beach samt forelæser og uddannelsesleder ved instituttet for Industrielt Design på universitetet I Coventry.
Hans roller har også omfattet poster som gæsteforlæser og censor ved flere andre britiske og et spansk universitet.
Peter Barker er, med andre ord, en vidt respekteret autoritet inden for Mini-bilens design og udvikling, og hans forskningspublikationer dækker emner som automobildesign og –udvikling, automobildesignhistorie, køretræthed samt uddannelse.