Fremtidens modedesignere på vej
Danske og internationale modevirksomheder fik chancen for at møde de spirende talenter fra Danmarks designskoler, da de d. 24/06/på Børsen i København afholdte modeshowet Future of Fashion. Ved afgangsshowet viste de nyuddannede designere, hvad de kan, og præsenterede sig sammen overfor branchen.
- Future of Fashion er et samlet show, hvor danske og udenlandske virksomheder møder designskolernes nye talenter. Vi ved fra de tidligere år, at også udenlandske virksomheder møder op for at se, hvad Danmark kan. Samarbejdet på tværs af virksomheder og institutioner hjælper de nyuddannede i gang på både det danske og det internationale arbejdsmarked, og denne kickstart er en stor fordel for alle parter. Og jo også for Danmarks ry som designnation; at vi står sammen og viser, hvad talenterne kan, siger Betina Simonsen, direktør ved Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & beklædning, der står bag Future of Fashion.
Forener modeshow og rekruttering
Målet med modeshowet var at gøre særligt mode- og tekstilvirksomhederne opmærksomme på den danske talentmasse. Future of Fashion gav indsigt i, hvad der rører sig hos de nye designere og kan dermed lette dimittendernes vej ind på arbejdsmarkedet, så mulighederne for vellykket rekruttering øges.
Designskolen Kolding og Kunstakademiet afholdee modeshows og dimittender fra VIA Teko Design & Business viste film fra deres seneste afgangsshow. Desuden præsenterede alle studerende portfolio mapper, og der blev god lejlighed til netværk mellem virksomheder og designere.
- Et initiativ som Future of Fashion er en styrke for, at modebranchen bliver mere synlig og stærk. Når virksomheder og institutioner står sammen om at skubbe nye designere i gang, opstår synergi af høj kvalitet. Vi skal til hver en tid kunne levere præcis de medarbejdere, der er brug for, og for mig at se har Future of Fashion en fornem opgave i at koble den nye designer til modebranchens særlige behov, slutter Betina Simonsen.