Hvordan skal fremtiden se ud?
Fra 23/03/til 4/04/kan du opleve ikke bare foråret, men også udstillingen 'Preferred Futures 2092' i Væksthuset i Geografisk Have i Kolding. Her præsenterer 1. års kandidatstuderende fra Designskolen Kolding nemlig spekulative fremtidsobjekter fra deres kursus 'Preferred Futures'.
I 1950'erne lavede gartner, planteekspert og grundlægger af Kolding Geografiske Have Aksel Olsen spekulative fortællinger omkring, hvordan Kolding i 2020 ville præsentere sig selv som en grøn by. Til udstillingen har studerende taget denne metode til sig og udviklet en række fremtidsobjekter anno 2092, der bringer Aksel Olsens grønne arv ind i både nutiden og fremtiden.
Fremtidsobjekternes funktion er ikke at forudsige fremtiden, men nærmere at åbne op for spekulationer og debat omkring, hvordan forholdet mellem mennesker og andre arter kunne - og måske burde - se ud i år 2092.
De studerende går på skolens Design for Planet-linje, som har særligt fokus på bæredygtighed og design.
Bemærk: Udstillingen tages ned 4/04/kl. 15.00.
Forårsåbning 1. april
Udstillingen kan blandt andet opleves fredag den 1. april, når Geografisk Have hejser flaget til markering af foråret. Her vil der desuden være mulighed for at deltage i åbningen af udstillingen PlAntepiOnerens Verden i Aksel Olsens hjem – stedet, hvor de første tanker om Geografisk Have blev født. Dagen vil byde på taler af blandt andre Borgmester Knud Erik Langhoff og Formand for Kulturudvalget Eva Kjer Hansen.