International smykkedesigner på Designskolen Kolding
Der var fuldt hus da Naomi Filmer onsdag den 1/10/fortalte studerende fra mode, tekstil og accessories om sit utraditionelle og eksperimenterende arbejde med smykkedesign.
Under overskriften ”Body as Space” viste Naomi Filmer eksempler på sit smykkedesign og de vinkler, hun arbejder ud fra. Et arbejde, hvor kroppen i høj grad er i fokus.
- Jeg arbejder kritisk med, hvad smykker er og kan. Jeg bruger især kroppen som katalysator for mit design. Forholdet mellem smykket og smykkebæreren er for mig interessant. Hvem bærer hvad? Hvad sker der i mødet mellem smykke og smykkebærer? Og hvilke følelser og ikke mindst oplevelser opstår i dette møde?, fortalte Naomi Filmer om de spørgsmål, hun stiller sig selv i sit arbejde.
Om Naomi Filmer
Naomi Filmer er uddannet fra Royal College of Art i London. Hun udstiller internationalt og er en særdeles eftertragtet underviser. Naomi Filmer underviser på Central Saint Martins i London, London College of Fashion og på Haute Ecole dÁrt et Design i Geneve, Schweiz. Hun har tidligere arbejdet sammen med med designerne Alexander McQueen og Hussein Chalayan samt smykkevirksomheden Swarowski. Sidstnævnte samarbejder Designskolen Kolding også med. Skolen har et mindre værksted, hvor studerende kan arbejde med virksomhedens specialprodukter.
Forelæsningen var arrangeret af Accessory Design på Designskolen Kolding.