01 jun. 2015 / Nyt om de studerende

Kan man lave en brand-identitet på to dage? Svaret er ja!

Og et af resultaterne af et forløb om geobranding på Designskolen Kolding.
Af Marianne Baggesen Hilger

Den danske generalkonsul i New York, Jarl Frijs-Madsen, var via Skype blandt hovedtalerne, da Designskolen Kolding 29/05/afholdt geobranding-konferencen BRAND x (Place).

Konferencen var kulminationen på et længere undervisningsforløb på kommunikationsdesign, hvor andetårsstuderende har arbejdet med geobranding, dvs. branding af et sted eller geografisk område. En af grupperne, bestående af Esben Møller Rahbek og Henrik Touvdal Hegelund, arbejdede blandt andet med rebranding under kyndig vejledning af Hunter Tura, CEO og President ved Bruce Mau Design, og kunne efter kun to dages arbejde præsentere filmen #ourkolding

Udover film er der blevet produceret t-shirts, logoer, visuelle identiteter og meget andet af de studerende på kommunikationsdesign.

Historisk har branding været et markedsføringsredskab til at øge salg. I undervisningsforløbet og på konferencen ændrede man fokus fra snævre virksomhedsinteresser til fællesskabets interesser.

Konferencen var arrangeret af Stephan Saaltink, som er fagleder på kommunikationsdesign på Designskolen Kolding, i samarbejde med Hunter Tura, CEO Bruce Mau Design, og Mads Quistgaard, partner URGENT.

Øvrige talere på konferencen var Hunter Tura (Bruce Mau Design), Christian Pagh (Urgent), Mads Quistgaard (Urgent), Lars Jørstad Nordbye (Snøhetta), Ulrik Jungersen (Kolding Kommune).