Kulturnatten på væven
I én container flyver hundredvis af levende bier rundt i en glasmontre og drages af kærlighedens blomst, mens en havbund af pels fascinerer i en anden. I en tredje er fællesskab udgangspunktet, når alle besøgende inviteres til at væve med på et stort kulturnatstæppe sammen med tekstildesigner Rosa Tolnov Clausen. Hun har opsat en gigantisk væv, hvor man med specialfremstillede tekstilstrimler kan væve sin helt egen historie ind i et særligt kulturnatstæppe.
The Tube består af syv specialdesignede containere, der hver især rummer et produkt, en installation eller en oplevelse som har en kunstnerisk dimension og et kunstnerisk potentiale. The Tube er skabt i samarbejde mellem unge designere fra Designskolen Kolding og førende danske virksomheder. Udstillingen er oprindeligt udviklet til verdens førende designmesse i Milano, hvor den blev præsenteret i april.
Udstillingen har åbent fredag kl. 13-22, lørdag og søndag 11-15 og mandag, tirsdag og onsdag 13-17.
Virksomheder / Kvadrat, Capital of Children, ege carpets, Grundfos, KiKC - Kopenhagen Fur, Danish Ornamentals and Danish Horticulture.
Designere/ Alexander Muchenberger, Charlotte Bodil Hermansen, Chris Petter Spilde, Osmund Olsen, Rosa Tolnov Clausen, Sidsel Sørensen and Signe Mårbjerg Thomsen.
Kurator/ Karen Kjærgaard
Udstillingen er støttet af Kolding Kommune, Dansk Design og Arkitektur Initiativ, Uddannelsesministeriet, Innovationsnetværket, Kvist Industries, Oticon Fonden, Toyota Fonden, Augustinus Fonden og Trekantområdets Festuge.