Læring gennem materialer
I sit ph.d.-projekt ‘Learning through Materials’ undersøger Karen Marie Hasling noget så essentielt som materialelære i forbindelse med designuddannelserne på Designskolen Kolding og TU Delft i Holland. Fredag den 2/10/forsvarede hun projektet.
Med udgangspunkt i uddannelsernes studieordninger og de læringsmiljøer, som præger skolerne, kaster Karen Marie Hasling lys over, hvordan designstuderende tilgår materialer i den praktiske designproces, og hun bruger sin indsamlede viden til at foreslå undervisningsstrukturer, som i højere grad fokuserer på en fysisk og erfaringsbaseret læringstilgang til materialer.
Målet er, at de studerende ved hjælp af refleksion og struktur skal blive stærkere i at forstå materialer, ”oversætte” dem og udvælge dem – ikke mindst i forhold til at skabe bæredygtige produkter.
Professor Peter Gall Krogh fra Arkitektskolen i Aarhus og formand for bedømmelsesudvalget roste Karen Marie Hasling for sit bidrag:
- Karen Marie Hasling fokuserer på designernes kernekompetencer og fortæller noget nyt.
Lektor Martina Keitsch fra NTNU i Norge og også en del af bedømmelsesudvalget omtalte projektet som “velpræsenteret” og emnet som “vigtigt”. Med i udvalget sad også Professor Michael Tovey fra Coventry University.