29 jun. 2022 / Nyt om de studerende

Lotte er en overgang til et nyt univers

Mathis Meilby Nielsen ærer sin mors afdøde veninde i computerspillet Lotte. Men alle er velkomne til at deltage og skabe deres eget minde om en savnet.
Af Charlotte Melin

Lotte var Mathis’ mors veninde. En næsten mytologisk skikkelse i hans barndom. Hun var uddannet som keramiker på det, der dengang hed Kunsthåndværkerskolen i Kolding – i dag Designskolen Kolding. Samme sted, hvor Mathis i disse dage dimitterer med sin bachelorgrad i Kommunikationsdesign. Og sådan forenes nogle af delelementerne i fortællingen om Lotte – det computerspil, som Mathis har designet for at mindes – og ære – morens veninde, der satte et stort aftryk på Mathis’ barndomserindringer.

Spiritualitet – og masser af smøger
- Lotte var et ganske særligt menneske, som jeg var meget fascineret af. Hun valgte at flytte til Norge, hvor hun bosatte sig alene i et kæmpestort hus, i et univers præget af hendes fascination af eventyr, feer, spiritualitet, Tolkien, kunst og natur. Samtidig var der noget andet, der gjorde hende særlig, nemlig at hun, på grund af en sygdom, kun var 140 centimeter høj, og desuden pukkelrygget. Men hun var ikke selv nogen alf – derimod kunne hun være rapkæftet og barsk og røg en masse cigaretter, selvom det ikke var godt for hende, fortæller Mathis Meilby Nielsen.

- Hun var heller ikke bange for døden, for hun havde altid vidst, at hun skulle dø før os andre, siger Mathis, og kommer dermed ind på temaet for det computerspil, han har dedikeret til Lottes minde.

Døden er begyndelsen på noget nyt
Har man én gang spillet et klassisk computerspil – eller set andre gøre det – er man nok bekendt med at ’dø’ – når man er uheldig nok til at blive skudt af en fjende, ædt af et slimet monster eller kører ud over en bjergside. Game over, og tak for nu. Men sådan er det ikke i spillet Lotte. For det første er døden nemlig uundgåelig i spillet, i form af de dybe kløfter og afgrunde, man - selv med de største gamer-talenter - ikke kan hoppe hen over.

- For sådan var Lotte, siger Mathis.

- Hun var virkelig ikke bange for noget. På trods af sit handicap kastede hun sig ud i en masse udfordrende ting. Og sagde, at hvis man vil vælge at dø, så kan man bare bestemme sig for det.

Umiddelbart en barsk melding, som nogle ville forbinde med selvmord, men det er ikke essensen. Budskabet hænger derimod tæt sammen med spillets anden præmis, nemlig at døden ikke er en afslutning. Man transformeres blot til noget andet – i spillet en lille flue – og så står den næste verden pludselig åben, da fluen kan flyve gennem væggene.

- Det, at man glider ind i en ny verden, hænger tæt sammen med Lottes forkærlighed for det eventyrlige og fantasifulde. Og så viser det, at døden bare er vejen ind til noget nyt.

Minder i firser-look
Spillet er udviklet i en nærmest firser-agtig æstetik, blandet med nutidige elementer. Universet fremstår i sort og hvidt, og kombinerer Pixel art, som for eksempel den lille Lotte-skikkelse, med naturelementer som et blødt svajende græstæppe. Selvom det ligger lige til højrebenet at forestille sig at spillet kunne have en nærmest terapeutisk effekt for for eksempel folk i sorg, så er det egentlig ikke meningen, at spillet som sådan skal ’bruges’ – omend det ville glæde Mathis.

- Spillet er et minde, som jeg har valgt at gøre digitalt, og som afspejler en afdøds verden – med det grafiske, naturfølelsen fra det svajende græs, lyde fra skoven og så de blanke flader, som fantasien skal fylde ud. Et bud på, hvordan man fanger essensen af et menneske. Mit minde relaterer sig til Lotte, men spillet er åbent for, at alle kan lægge deres egen fortolkninger og minder om en, de har mistet, til grund for spillet.

- Jeg kommer til at lægge det ud på en platform, så andre folk også kan prøve at spille det. Og egentlig synes jeg det er ret smukt, at Lotte bliver genfødt, hver gang der er en, der åbner spillet.

FAKTABOKS:
Mathis Meilby Nielsen er bachelor i Kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding, juni 2022. Ansat i spilvirksomheden Kong Orange, Aarhus. 
‘Lotte’ er computerspillet om døden – hvor man ikke kan dø. Designeren har opkaldt spillet efter sin mors afdøde veninde, Lotte, og udforsker her, hvordan man kan genskabe et minde digitalt. Han har minimeret brugen af traditionelle virkemidler og redskaber som billeder og tekst, og forsøger i stedet at skabe et narrativ gennem spil og temaer som eventyrlighed. Spillet prøver således at indramme essensen af et menneske igennem de handlinger, spilleren foretager sig. Spillet er udviklet i samarbejde med Esben Kjær Ravn fra spilfirmaet Kong Orange. Spillet vil blive delt på platformen www.itch.io

“”Det, at man glider ind i en ny verden, hænger tæt sammen med Lottes forkærlighed for det eventyrlige og fantasifulde”