Maries smykker er en dronning værdig
Den 26/09/er Marie Rimmen blandt kun tre finalister, når Skt. Loye prisen overrækkes på Christiansborg Slot. De tre er udvalgt blandt 12 semifinalister ved udstillingen, Magtens smykker, på Koldinghus i 2018. Med udvælgelsen fulgte et arbejdslegat, som de nominerede kunne bruge til at skabe smykker til finalen. Temaet for opløbets allersidste runde er, En dronning værdig – mester, mæcen og monark. En ordlyd som vibrerer af verdensklasse.
Nytænkning gav adgang til finalen
Marie Rimmens vej til en podieplads forløber sig gennem to års intensive forberedelser. På Koldinghus udfordrede Marie Rimmen konkurrenterne med to brocher. Det ene, Magtens bagside, bestod af oxyderet sølv som var samlet af små søm af guld. Marie havde udarbejdet den industrielle æstetik, som var nøglen til finalen. Hendes baggrund som guldsmed og uddannet i Acessory Design var medvirkende til, at hun turde tænke nyt
- Mit arbejde tager udgangspunkt i faglige teknikker, hvor jeg bl.a. er betaget af små mekanismer, siger hun.
Marie Rimmen har til finalen udarbejdet halssmykker ud fra titlen, Nattens dronning. Juryen er på i alt seks personer tæller bl.a. Margrethe Vestager og Bjørn Nørgaard. Sidste gang prisen blev uddelt var i 2015. Overrækkelsen er derfor en sjælden begivenhed.
På vej til at blive et brand
Marie Rimmen blev udlært guldsmed i 2014. Herefter studerede hun Accessory Design på Designskolen Kolding. Hun har efterfølgende dyrket sit talent hos en guldsmedebutik- og workshop midt i København. Her designer hun alt fra vielsesringe til brocher og øreringe. Marie Rimmen er desuden underviser på Gitte Bjørns smykkeværksted, hvor hun inspirerer andre. Finalesmykkerne til Skt. Loye Prisen kan opleves fra 27/09/til 15/12/2019. Samtidig indledes eventen, Smykkernes by. Eventen inviterer publikum til at opleve særudstillinger og tage på værkstedsbesøg.
Jury:
Diana Holstein, smykkedesigner og Oldermand
Thomas Thulstrup, museumsdirektør for Rosenborg og Amalienborg (tidl. direktør på Koldinghus)
Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrence og næstforkvinde for EU-Kommisionen
Bjørn Nørgaard, billedhugger og kunstner Lone Løvschal, sølvsmed og Styrelsesmedlem
Christine Bukkehave, guldsmed og vinder af Skt. Loye Prisen 2015