08 sep. 2015 / Nyt om de studerende

Mille sætter prikker på striber

Hun satte prikker på Nørgaards klassiker og scorede 12 til eksamen. Nu lanceres en ny kollektion med Nørgaard Paa Strøget.
Af Katrine Worsøe

Med sin ide om at håndapplikere prikker på et udvalg af Mads Nørgaards designs, har designstuderende Mille Sviatchenko ændret udtrykket på den klassiske stribede bluse og skabt et helt nyt design.

Det har fået Nørgaard på Strøget til at sætte Milles ide i produktion. Både for at støtte et nyt designtalent i modebrancen men også for at støtte den gode ide. Samarbejdet har nu resulteret i fem forskellige designs i et oplag på 10 stk. af hver og sælges eksklusivt i Nørgaard Paa Strøget fra onsdag den 16/09/til 495 kr.

Projektet opstod som led i valgfaget ”Kollektion med Virksomhed” på Designskolen Kolding sidste år.