Du kan opleve Designskolen Koldings særudstilling i Kongernes Lapidarium 7.-9. juni
16 maj 2023 / Skolen og medarbejdere

Ny generation af designere indtager international designfestival

7.-9/06/2023 kan du møde Designskolen Kolding på 3daysofdesign i København
Af Marianne Baggesen Hilger

Designskolen Kolding vil for tredje år i træk være en del af 3daysofdesigns største udstillingsplatform, DDcated, i den spektakulære bygning Kongernes Lapidarium. Museet er hjemsted for 300 historiske gipsafstøbninger og kun sjældent åbent for offentligheden.

Med de afsluttende eksamener lige om hjørnet præsenterer særudstillingen et smugkig på nogle af dette års afgangsprojekter skabt af de nye talenter fra Designskolen Kolding. 

Udstillingen viser, at næste generations design ikke kun er et kapløb om at producere flere klassikere. Det er evnen til at sætte kompetencer som indlevelse og omsorg i spil for at skabe nye måder at interagere, producere og genbruge på.

Med mere end 20 projekter er udstillingen skolens hidtil største i regi af 3daysofdesign.

Design Review Event 
Som en del af 3daysofdesign gentager vi de seneste års succesfulde Design Review-event, hvor otte udvalgte designere pitcher deres afgangsprojekt foran en jury og et publikum. Det sker onsdag den 7/06/kl. 14.00-15.00.

Juryen består af prominente personer fra designbranchen, som vil give feedback og udvælge en vinder, som udover æren kan tage en pris på 10.000 kr. med sig hjem.

Ses vi?
Kom og oplev de nye designere. Hør om deres projekter og lær om uddannelserne på Designskolen Kolding.
Find os her: DDCated, District Blox, Kongernes Lapidarium, Frederiksholms Kanal 29, København.
Åbningstider: 7.-9/06/2023 kl. 10-18.

Udstillingen er gratis.

Udstillere: Morten Bandsholm, Alessandro Baroni, Daksh Chhillar, Matilda Blomgren, Annesofie Bundell, Bastian Dybdal, Pierre Dorion, Emily Fromhage, Nicolai Haastrup, Charlotte Hansen, Nadia Henrique, Theresa Höller, Ida Kirstine Hyldgaard Sejr Jespersen, Jakob Juhl Jørgensen, Marek Kuźmiński, Benjamin Langlais, Anna Kirstine Bang Melsen, Anna Kirstine Pedersen, Kristine Melton, Aja Xiao Xiao Juul Harder, Iben Cecilie Buch Nielsen, Anne-Catherine Muller, Selma Bækkeskov Momme, Cornelia Hviid Orloff, Julie Maria Pedersen, Maia Ronan, Signe Sjøstrand, Julie Fløjgaard Skerning, Simone Kirk Aarup, Alma Storm.

Udstillingsarkitekt: Allan Schmidt
Fotograf: Katrine Worsøe
Projektleder: Marianne Baggesen Hilger

i samarbejde med Anni Nørskov Mørch, Helene Dalgaard, Charlotte Melin.

Tak til
Designskolen Kolding ønsker at takke Augustinus Fonden, Tage Vanggaard og Hustrus Fond, Beckett-Fonden, 15. Juni Fonden, Den Faberske Fond og Kolding Kommune for støtte til udstillingen. Tak til Troldtekt for sponsorering af materialer.

Vil du se mere? 10. - 27/08/2023 viser Designskolen Kolding udstillingen WORKS med mere end 120 afgangsprojekter på FABRIKKEN for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København.

“Særudstillingen er et smugkig på et udvalg af dette års afgangsprojekter skabt af de nye talenter fra Designskolen Kolding.”