Nyt ansigt i bestyrelsen
Designskolen Koldings nyudpegede repræsentantskab var samlet for første gang den 14/03/med den vigtige opgave at vælge ny bestyrelse.
Repræsentantskabet består af i alt 21 medlemmer, hvoraf de 19 er udpeget af en række interesseorganisationer til at sidde i en fireårig periode. De sidste 2 medlemmer udpeges af den siddende bestyrelse, og udpeges for en treårig periode.
Blandt de 19 repræsentantskabsmedlemmer udpeget af interesseorganisationer er 5 medlemmer nye i repræsentantskabet. De nye er; for Design Danmark er Carsten Nguyen Henriksen, Creative & Managing Director, Designit; for Dansk Industri er det Lise Thomsen, fagleder, DI Kreative Erhverv; for IT-Branchen er det Sara Marie Alvad, Kreativ direktør Knowit Experience; for Producentforeningen er det Ida Hartman, Lead Writer & Narrative Designer, Triple Topping; for Dansk Erhverv er det Jakob Møller Hansen, Udviklingschef, Ecco.
Derudover er 14 medlemmer blevet genudpeget, og sidder dermed for endnu en fireårig periode.
Valg af bestyrelsen for Designskolen Kolding bød på et nyt ansigt.
Michael Qvortrup, manager på Danfoss A/S, blev stemt ind som nyt medlem af bestyrelsen. Den øvrige bestyrelse ser ud som følger: Rune Kirt, CEO, KIRT x THOMSEN, Merete Due Paarup, byrådsmedlem, Kolding Kommune (næstformand), Hans Christian Asmussen, ejer, NATiON.dk, Karsten Uno Petersen, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark (1. suppleant).
Bestyrelsesformand Morten Albæk, CEO, Voluntas er eksternt udpeget bestyrelsesmedlem, op var derfor ikke på valg.
Efter valghandlingen konstituerede den nye bestyrelse sig ved Morten Albæk som formand og Merete Due Paarup, som næstformand.
Fra Designskolen Kolding er følgende medlemmer i hhv. bestyrelsen og repræsentantskabet uden stemmeret: Lene Tanggaard, rektor; Anne-Mette Hummel Holm, prorektor, administrations- og forretningschef; Lone Dalsgaard André, prorektor, chef for værksteder, faciliteter og talentoptag; Eva Kappel, uddannelseschef; Lene Nyhus Friis, projektchef, leder af Lab for Leg og Design, Lab for Socialt Design og Lab for Bæredygtighed og Design; Charlotte Melin, kommunikationschef; Søren Overgaard Pedersen, DSR; Maja Ibsen Brammer, DSR; Karina Sørensen, medarbejderrepræsentant; Lars Hoff-Lund, medarbejderrepræsentant.
Se liste over repræsentantsskab og bestyrelse her