Overvejer du at søge ind på Designskolen Kolding?
Hvis du drømmer om en uddannelse som designer, har du chancen nu. Der er nemlig stadig åbent for ansøgninger til skolens bacheloruddannelse. Sidste frist er tirsdag den 15/03/2016 kl. 12. Bacheloruddannelsen har fire spor: kommunikationsdesign, industrielt design, mode & tekstil og accessory design.
Gik du glip af Åbent hus?
Knap 800 kiggede forbi da Designskolen Kolding for nyligt slog dørene op til Åbent hus- arrangement. Her var rig lejlighed til at få sig en snak med studerende og undervisere om skolen, undervisningen, studielivet og ikke mindst om, hvordan man slipper igennem nåleøjet og bliver optaget.
Gik du glip af denne mulighed for at opleve skolen indefra, så fortvivl ikke. Vi fandt nemlig faglederne bag de individuelle studieretninger og lader dem her selv fortælle om netop de særtræk og styrker, hver linje kan bidrage med.