26 jan. 2016 / Skolen og medarbejdere

Peters cykelrevolution

Fagleder Peter Barker står bag revolutionerende cykeldesign.
Af Katrine Worsøe

Fagleder for Industrielt design, Peter Barker, kunne for nyligt overvære sit eget cykeldesign på Design Museum i London. Sammen med designikonet Alex Moulton designede han i 1988 off road cyklen AM ATB, som var den første off-road cykel med fuld affjedring både for og bag, der kunne skilles ad i to halvdele, så den blev nemmere at transportere. AM ATB-cyklen blev kun produceret i et begrænset oplag, men den fortsætter med at inspirere de off-road cykler, der designes i dag.

Om samarbejdet siger Peter:

- Det var et stort privilegium for mig at arbejde sammen med Alex Moulton og også en smule skræmmende. Manden var en legende - en af Englands dygtigste teksniske designere på den tid. 

Udstillingen kan opleves frem til juni 2016 og kortlægger hele cyklens historie lige fra The Rover Bicycle (1888) til i dag.