Søren har skabt en kiste af svamperødder

Døden. Noget af det mest naturlige i verden, for den vej skal vi alle – uden undtagelse. Alligevel er døden omgærdet af et væld af tabuer, ligesom mange af os forsøger at lægge en distance til døden gennem sprog, handlen og genstande. Et eksempel er den kiste, der er omdrejningspunktet i de fleste begravelser og bisættelser: som oftest et blankpoleret træmøbel med skarpe linjer og måske en enkelt udskårne guirlande, der signalerer alt andet end naturlighed. Det vil Søren Overgaard, nyuddannet Bachelor i Industrielt design fra Designskolen i Kolding, lave om på.

- Jeg vil gerne gøre op med alle forventningerne om, hvordan en kiste skal se ud, og hvilke materialer, den er lavet af. Den kiste, vi kender i dag, har stort set ikke ændret sig i sin udformning de sidste 500 år, og jeg mener, at vi i den gemmer døden væk i stedet for at se på det smukke i døden - at godt nok slutter et liv, men til gengæld bliver vi en del af en ny cyklus.

Sarkofag af svampemateriale
Derfor har Søren skabt en kiste, som udfordrer både form og materialer. I stedet for den traditionelle kasseform har han valgt en organisk form, inspireret af de klassiske sarkofager, vi for eksempel kender fra det gamle Egypten, og som minder om et menneskes silhuet. Ikke for at provokere eller chokere, men for med det bløde formsprog at invitere til at mindes mennesket, der ligger i kisten.

Det er imidlertid med sit materialevalg at Søren for alvor bevæger sig væk fra den traditionelle kiste. Han har nemlig valgt at anvende mycelium som den væsentligste bestanddel i kisten.

- Mycelium er det rodnet, som svampe gror fra. Et helt organisk materiale, som tager næring fra dødt materiale som for eksempel gammelt træ, eller i dette tilfælde hampefibre. Jeg blander fibrene med svampesporer og kommer blandingen i en glasfiberform, og herefter vil kisten gro frem i løbet af kun en uge – uden brug af varme, elektricitet eller anden form for energi. Myceliet, der gror frem, udskiller en slags lim, kaldet kitin, som binder kisten sammen. Når kisten er vokset færdig, standser jeg processen, og lader materialet tørre ud, så kisten bliver helt solid. Efter begravelsen vil kisten tage fugt fra jorden, og herefter vil de naturlige processer nedbryde den afdøde meget hurtigere end ellers, og dermed indgå i naturens egen cyklus, fortæller Søren.

Den bæredygtige begravelse
Med sin kiste ønsker Søren at komme med et bæredygtigt alternativ til kisten fra den traditionelle begravelsesindustri. Kisten fremstår nemlig helt naturlig og enkel, uden pynt - eller håndtag, for den sags skyld. Derfor er der også designet en slags båre, som bedemanden kan genbruge til næste begravelse.

- Det er ikke min tanke at kisten skal komme i alle mulige farver eller med muligheder for pynt. I dag skal folk, kun få timer efter dødsfaldet, tage stilling til hvilke modeller og lakeringer og skruer i bedemandskataloget, de vil bruge penge på. Her vil jeg rigtig gerne fjerne alle disse valg, så vi får trukket det industrielle ud af døden, siger han.

Som en sommerfugl i puppen
Søren Overgaard har valgt at kalde sit projekt Mnemosyne – opkaldt efter den græske gudinde for erindringen. Desuden er Mnemosyne også navnet på en sommerfugl, der dog desværre er uddød i Danmark i dag. Og netop sommerfuglen og dens livscyklus har været en inspiration fra begyndelsen.

- I sin opvækstcyklus udvikler sommerfuglen sig jo i en puppe i fasen fra larve til sommerfugl. Og med lidt god vilje kan formen på min kiste godt minde om en puppe. Så et eller andet sted synes jeg, navnet giver rigtig god mening. Her finder forandringen sted – og den afdøde kommer til et nyt sted i livets uendelige cyklus.

____________

Søren Overgaard
Bachelor i Industrielt design juni 2022, Designskolen Kolding.

Projektet kort:
Selvom døden er noget af det mest naturlige her i verden, byder vores kultur os at gøre døden til noget unaturligt, for eksempel når vi gemmer den døde væk i en kasse af spånplader. Designeren ønsker at bringe døden tættere på naturen, og har derfor gentænkt den traditionelle kiste. Den skal udelukkende fremstilles i mycelium, som er svampenes hvide rodnet, der både er et meget stærkt, men også let materiale. Desuden komposterer kisten hurtigt – og den afdøde ligeså. Men mindet står stadig stærkt, og derfor er kisten opkaldt efter Mnemosyne – erindringens gudinde.

Om mycelium:
Mycelium er den del af en svamp, der som oftest findes under jordens overflade – hvor vi primært vil genkende svampens frugtlegeme som den råvare, vi bruger i køkkenerne. Myceliet udgør vidt forgrenede rodværk, og siges således at udgøre de største levende organismer på planeten. Mycelium gror på og omsætter dødt, organisk materiale uden yderligere behov for tilførsel af for eksempel energi. Derfor betragtes mycelium som et af fremtidens bæredygtige materialer, og kan for eksempel bruges som byggematerialer, emballage, kunstigt læder og til fødevarer.