1. Gitte Lægård, Cæcilie Dyrup, Amanda Nygren 2. Lina Funder-Nielsen, Nanna Vinter Fjord, Signe Eistorp Nielsen 3. Lin Borchersen Hansen, Anne Ditte Grøngård, Agnes Toksvig Bjerre
25 mar. 2014 / Uddannelse og forskning

Tøjet skal leve længere

Mode- og tekstilstuderende fra Designskolen Kolding har sammen med lektor Vibeke Riisberg de seneste tre år været partnere i forsknings- og undervisningsprojektet Local Wisdom ledet af Dr Kate Fletcher fra London College of Fashion.
Af Marianne Baggesen Hilger

Projektets formål er at udvikle bæredygtige strategier på et individuelt opnåeligt plan, hvor designprocessen tager udgangspunkt i brugernes hverdagspraksis i arbejdet med mere bæredygtige produkter og services, der kan forlænge tøjs levetid. Kernen i projektet er således Fletchers begreb ’Craft of Use’.

Projektets forskningsdel har indsamlet mere end 500 historier om tøj og folks brugspraksis på 3 kontinenter. Undersøgelsen har afdækket bemærkelsesværdige indsigter, der belyser betydningen af vores følelsesmæssige tilknytning, som en vigtig faktor i at udvide den aktive levetid for tøjet. I undervisningsdelen har syv internationale designskoler arbejdet med at fortolke brugernes historier på utallige måder.

Resultaterne præsenteres nu i en bog og ved et stort internationalt seminar Craft of Use i London d. 24 marts.

Du kan se og læse de mange historier på www.localwisdom.info & http://craftofuse.org/