Zine vil gøre unge mere mellemrumssmarte

Dermed opstår en mere positiv måde at tale om kulturelle forskelle på – eller med Zines egne ord, lave en god spreder.

’Hvor kommer du fra?’

Hele vejen op gennem Zines egen opvækst hørte hun sin kurdiske far blive stillet det spørgsmål igen og igen. Nogle dage svarede han Kurdistan. Andre dage Danmark. Og af og til også bare Gentofte. Men spørgsmålet kom altid i mødet med nye mennesker. Og kommer stadig.

”Det lille spørgsmål om oprindelse indeholder jo utroligt mange problematikker. Folk stiller det af nysgerrighed, og fordi de gerne vil høre mere om ens rødder, historie og kultur. Men samtidig ligger der jo den antagelse i formuleringen, at ’du er ikke helt herfra’. Jeg ville gerne gøre mere opmærksom på den problemstilling og måske rokke lidt ved folks forståelse af nationalitet og tilhørsforhold. På den måde kan man måske blive langt bedre til at inkludere de unge bindestregs-danskere i vores samfund,” fortæller kommunikationsdesigner Zine Yolal.

”Hvis man for eksempel bare spørger ’hvordan har du det egentlig med at blive spurgt om, hvor du kommer fra?’ så bliver det jo en helt anden form for dialog. Og man får nok også et langt mere nuanceret svar. Det er det felt, jeg har forsøgt at åbne op for.”

Positiv tænkning, ikke pegefingre
Mere akademisk skåret har Zine Yolal dermed haft to felter for sit arbejde. For det første at skabe et socialdesign-projekt der kunne være startskud til dialog og diskussion om kulturel diversitet og herigennem skabe social inklusion. Og for det andet at udfordre selve nationalitetsbegrebet og gøre det til et mere åbent begreb.

”Kulturmøder er et utroligt følsomt emne, og jeg ønskede på ingen måde at arbejde med løftede pegefingre eller at skulle pådutte nogen noget,” fortæller den unge designer.

”Derfor arbejdede jeg ud fra positive design, som tager udgangspunkt i de motivationer og værdier, der giver den enkelte lyst til forandring.”

For at finde frem til netop de mekanismer, der skal i spil for at gøre kulturmødet mere behageligt for begge parter i en samtale, lavede Zine Yolal et grundigt forarbejde. Interviews med 12 bindestregs-danskere og 12 unge danskere, samt fem eksperter i kulturarbejde har alle bidraget med byggesten til det endelige produkt.

De personlige fortællinger
Og der er nok at tage fat på i den værktøjskasse til dialog, der nu er blevet skabt. Dels en serie plakater og postkort der præsenterer de i alt ti helt nye ord, der skal være med til at ”italesætte problematikken, for eksempel på uddannelsesinstitutioner,” siger Zine Yolal. Samtidig har hun også skabt et nyt digitalt univers, hvor de unge bindestregs-danskere selv står for at få deres stemme igennem. For at bryde den kulturelle is stiller hun for eksempel et nyt emoji-sæt til rådighed. De er en blanding af mellemøstlige og danske emojis, der visualiserer den virkelighed, de unge bindestregs-danskere færdes i. Samtidig er de ti nye ord blevet lavet som snapchat-filtre, så de unge nemt og hurtigt kan dele deres oplevelser om kulturmødet på sociale medier.

”Som kommunikationsdesigner er jeg fascineret af den personlige fortælling,” siger hun om hele den digitale del af projektet.

”Den personlige historie der kan fortælles på sociale medier er et stærkt værktøj, for den formår at skabe relation og forbindelse mellem afsender og modtager. Derfor vil jeg have bindestregs-danskerne til selv at bidrage aktivt til en ændring af nationalitetsforståelsen Med andre ord skal minoriteten ind i kampen og definere sig selv frem for at blive defineret.”

Vil du også begrebsaflive?
Så skal du måske lære at følespørge. Blandt Zine Yolals slutprodukter er ti nye ord, der er skabt til at finde nye måder at tale om nationalitetsbegreber på.

BINDESTREGSDANSKER
Person bosiddende i Danmark, men som har rødder i et andet land, idet indvandringen er sket inden for de seneste generationer. F.eks. dansk-tyrkisk eller dansk-arabisk.

BEGREBSAFLIVE
Når man bevidst fravælger ord som ny-danskere, perkere eller andre termer, der kan være med til at mindske bindestregs-danskernes tilhørsfølelse KULTURSULTEN Aktivt at gøre opmærksom på, at man stiller spørgsmål til en persons kulturelle baggrund, fordi man finder det interessant.

FØLESPØRGE
I stedet for direkte at spørge ’hvor kommer du fra?’ spørger man, ’hvordan har du det med spørgsmål som ’hvor kommer du fra’.

RELIGIONSDROPPE
Når man ikke automatisk antager, at bindestregs-danskere er muslimer, uden de selv har tilkendegivet det. Hvis en bindestregs-dansker f.eks tømmer en pose flæskesvær, kan man godt religionsdroppe vedkommende.

EN GOD SPREDER
En handling hvor man bevidst fokuserer på at sprede og fortælle positive historier om bindestregs-danskere.

ETNICITETSAFVENTE
Når man venter med at spørge til en persons etnicitet eller kulturelle baggrund, indtil han/hun selv nævner det.

FORDOMSFJERNER
En person, der etablerer en personlig relation til bindestregs-danskere, for at nedbryde egne fordomme

BAGGRUNDSFORSIGTIG
Når man i stedet for at spørge ’hvor kommer du fra’, spørger om en person har rødder i en anden kultur.

MELLEMRUMSSMART
At have forståelse for at en person kan komme fra mellemrummet mellem kulturer.