Studenterprojekt

Dugen som et vævet kunstværk

Designer
Selma Bækkeskov Momme
Uddannelsesniveau
Kandidat
Fagområde
Tekstildesign
Fokusområde
Design for Planet
År
2023
Baggrund
”Jeg drømmer om at arbejde bredt og eksperimenterende med det tekstile håndværk, materialer, mønstre og farver, samt at bidrage med kvalitet og skønhed til verdenen.”

Dugen som et vævet kunstværk

I foråret spirer oversete blomster langs de danske grøfter. For at knytte bånd mellem vejkantens flora og hjemmet har designeren ud fra dogmet ”dugen som et vævet kunstværk” skabt en serie damaskduge til Georg Jensen Damask. Damaskteknikken trækker tråde til år 1756, hvor GJD blev grundlagt i Kolding, og som siden da har produceret kvalitetstekstiler med lang levetid. Mønsteret opstår, fordi damaskbindingen skaber blanke og matte overflader, hvori lyset enten reflekteres eller brydes.