Studenterprojekt
Mode mod sorg
- Designer
-
XiBao Yeh
- Uddannelsesniveau
- Kandidat
- Fagområde
- Beklædningsdesign
- Fokusområde
- Design for Play
- År
- 2022
Baggrund
I dette projekt bruges mode som et redskab til at håndtere sorg.
Mode mod sorg
Med sin tværdisciplinære baggrund i mode og leg udforsker designeren, hvordan kroppen interagerer med stof, og hvordan beklædning påvirker vores følelser. Når vi føler skam, sorg eller kedsomhed bærer vi os sjældent med rank ryg. Projektet undersøger, hvordan mode kan udnytte denne forbindelse mellem kropsholdning og følelsesliv til at transformere følelser. Kan designet af et stykke beklædning påvirke bæreren til at få følelsesmæssig indsigt og håndtere sorg?