Studio

Fine Craft

Fine Craft Studio har rødder i accessory design, hvor du primært arbejder med metaller, men også har mulighed for at eksperimentere med alternative materialer.

Fine Craft Studio

Vores fokus er på at skabe kropsnære objekter, og du lærer traditionelle guldsmedeteknikker kombineret med eksperimenterende teknologier og teknikker.

Dine projekter vil afspejle en vekselvirkning mellem analog formgivning og de nyeste digitale teknologier i kombination med grundlæggende faglige teknikker. Den tilgang styrker din kreativitet og forbereder dig til det fremtidige arbejdsmarked.

I Fine Craft Studio udvikler du kompetencer inden for fysisk modelarbejde, formgivning og prototypeudvikling, hvilket giver dig et bredt materialekendskab. Der er fokus på håndværk, og du arbejder med både håndværktøjer, traditionelle maskiner med håndsving og nye industrielle maskiner.

Mulighederne er mange, og vi faciliterer ikke kun fremstilling af smykker. Du vil også kunne arbejde med hardware til tasker, brillestel og eksperimentere med teknologiske wearables. Bæredygtighed og æstetik er centrale elementer i vores undervisning, og sammen skaber vi fremtidens designere.

studio Fine Craft Gallery component
page accessory design