Studio

Sko, Tasker og Læder

Sko, Taske og Læder Studio er for dig, der beskæftiger dig med accessory design og ønsker at dygtiggøre dig inden for disciplinen.

Sko, Tasker og Læder Studio

Her eksperimenterer du med konstruktioner og materialer til kropsbårne objekter. Du skitserer dine idéer og formgiver designs, hvor du lærer om æstetik, funktionalitet og proportioner i forhold til kroppen.

Studioet tilbyder omfattende praktisk erfaring med materialemanipulation og tredimensionelt arbejde med fokus på kroppen. Du tilegner dig praktisk erfaring med at sætte de designmetoder og teorier, du løbende tilegner dig, i anvendelse i egen designproces, fra idé til færdigt produkt eller kollektion.

Studioet har et stort udvalg af materialer, herunder læder, tekniske tekstiler og læderalternativer, til udvikling af accessories – fra mock-up prototyper til færdige produkter.

Vi er udstyret med industrielle lædersymaskiner, skærfere, spaltemaskiner og professionelt værktøj til sko, tasker og læderprodukter samt et bredt udvalg af specialværktøj. Studioet understøtter, at du kan kombinere analoge og digitale fremstillingsprocesser.