Selvportræt fra Rhode Island School of Design
02 dec. 2015 / Nyt om de studerende

120 dage på Rhode Island

Studerende Kristene Boesen har været på udvekslingophold på Rhode Island School of Design i USA.
Af Charlotte Melin

Her beskriver hun med egne ord sine oplevelser og tanker knap 6000 kilometer på afstand af Designskolen Kolding. Kristine Boesen Tekstil 1. år kandidat Udvekslingsophold på Rhode Island School of Design i USA fra sept - dec 2015.

Hun skriver:
Rhode Island School of Design har omkring 3000 studerende fordelt på 23 studieretninger både for det vi kalder bachelor og master.
På skolen er vi 14 udvekslingsstuderende primært europæere, som følger undervisningen på hver vores linje. 

Jeg er på tekstillinjen som rummer ca. 120 studerende. Hvert fakultet administreres meget individuelt, og jeg har oplevelsen af at være på en skole kun for tekstilstuderende.

Skolen har mange andre udvekslingsstuderende og et Campus-system, som facilliter alle afdelingerne. Et universitet herovre er et samfund i sig selv, som har alt fra eget politi med sloganet Defenders of the arts til sundhedsservice, økonomisk rådgivning, indkvartering på campus for at nævne et par stykker. Den årlige deltagerbetaling ligger på over 300.000 kr. så uden legater eller samarbejdsaftale, er det en væsentlig udgift.

På det faglige område beskæftiger man sig på tekstillinjen med mange af de samme teknikker og materialer, som jeg kender hjemmefra. Jeg synes, der bliver gjort mere ud af den håndværksmæssige undervisning og at de fleste studerende har flere tekniske færdigheder end her hjemme. Men risikoen er, at man fortaber sig i detaljer på bekostning af det holistiske tankegang og den overordnede styring af en designproces. Dertil styres alle mere komplicerede udstyr som f.eks. digitalstrikkere og jacquardvæv af skolens teknikere, så der er ingen ’hands-on’ læring i stedet har man faste tider, hvor de hjælpe med prøver.

Rhode Island School of Design har historisk set været en kunstskole og har i dag to tilgange til at være skabende, både fine art og design. Jeg tror, at hele fine arts tankegangen har en indflydelse på alle fag, da der ofte fokuseres på at lave et færdigt resultat, som kunne indgå i en udstilling. Igennem processen dyrkes og raffineres ideen til dette færdige og unikke produkt.

Jeg er vant til en undervisning i Danmark, hvor en række eksperimentet er i centrum og vi tænker vores arbejde i kollektioner. Resultatet kan vi f.eks. visualisere i kontekst på andre måder. Til sammenligning bruger mange studerende her tid på at arbejde med andre områder end det, der er tekstilfagets spidskompetence, f.eks. konstruktionen af en kjole i faget tekstilfaget apparel design.
Det positive ved at arbejde sådan er, at de studerende bliver gode til at arbejde i stor skala. Det kunne vi godt lære noget af hjemme, hvor vi ofte arbejder i en noget mindre skala.

En af de ting jeg har undret mig mest over, er, at der intet samarbejde er imellem de forskellige linjer og selv underviserne italesætter samarbejde som noget besværligt. Jeg har brugt 3 år i Kolding på mange tværfaglige projekter og er blevet fodret med tanken om vigtigheden af samarbejdets egenskaber og vigtigheden af at kunne arbejde tværfagligt. Derfor savner jeg diversiteten af tværfaglighed og dét at få input fra andre designfelter end tekstil. Dog kan man herovre få lov til at prøve fag på de andre linjer af - f.eks. har jeg fulgt et rigtig spændende forløb i keramik. Undervisningsstrukturen er nemlig anderledes. Jeg har 4 fag kørende hver uge og dermed 4 koncepter kørende samtidigt.

I starten var det meget forvirrende at pendle imellem 4 forskellige projekter og koncepter og samtidig skulle forstå en helt ny studiestruktur, nye værksted og en helt ny kultur. De studerende er meget unge, men heldigvis virkeligt søde og åbne. Uden en masse hjælp omkring praktiske ting fra dem, havde mit arbejde skredet endnu langsommere frem. Netop dét at være i stand til at forstå og tilpasse sig et miljø, er nok den helt store læring, jeg kan tage med mig videre og som jeg først på sigt kan se værdien af.

Allerede i januar måned flytter jeg til Schweiz og starter et praktikophold hos det meget eksperimenterende tekstilfirma Jakob Schlaepfer. Jeg håber at opleve, hvordan jeg har en større forståelse for at begå mig i en anden kultur og et anderledes arbejdsmiljø.