Design på kemisk
Hvordan kan designtænkning akkumulere nye forretningsmodeller og nye metoder at koordinere og strukturere arbejdet i virksomhedernes værdikæder?
Svaret leverede Lykke Kjær, Leder for Designskolen Koldings LAB for Bæredygtighed og Design, ved Kemiens Dag, der netop er blevet afholdt I Industriens Hus.
Kemiens Dag er en årlig tilbagevendende begivenhed, arrangeret af en række interesseorganisationer, hvor folk, der arbejder med eller interesserer sig for kemikalier, kan mødes for at debattere og styrke samarbejdet omkring aktuelle spørgsmål.
Her præsenterede Lykke Kjær med afsæt i konkrete businesscases nogle af de problemer, som virksomheder møder i bestræbelserne på at skabet en øget bæredygtig udvikling.
- Bæredygtige forandringer er forskellige fra virksomhed til virksomhed, og den eneste fornuftige tilgang til at skabe forandringer er at kigge på tværs af værdikæden, fortalte Lykke Kjær blandt andet til de mange fremmødte.
LAB for Bæredygtighed og Design har igennem 2 1/2 år arbejdet med 11 meget forskellige virksomheder og på basis af det udviklet forskellige metoder og værktøjer, hvor designtænkning og designmetoder har været bærende for samarbejdet.
Designskolens arbejde med at udvikle bæredygtige forandringer fortsætter med nye virksomheder. Frem til 2019 skal LAB for Bæredygtighed og Design arbejde med et nyt projekt, Growth By Design.
Sammen med udvalgte virksomheder vil laboratoriet blandt andet:
- undersøge og skabe bæredygtige forandringer i virksomhedernes eksisterende forretningsmodeller
- teste effekten af prototyping
- træne evnen til at udvikle med langt højere fokus på brugeren
- kigge ind i fremtidsscenarier
- arbejde i netværk med andre virksomhed med designprocesser og -tænkning som omdrejningshjul for fælles videndeling