FLUKS til fællesskab i kulturen

Tryghed, mangfoldighed og fleksibilitet er nøglefaktorer for unges deltagelse i kulturfællesskaber. Det er en af delkonklusionerne i FLUKS, et udviklingsprojekt, der handler om frivillighed og fællesskab for unge på kulturområdet. Projektet, der er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Kulturens Analyseinstitut og Designskolen Kolding, viser, hvordan design kan bruges som et væsentligt værktøj til at styrke unges engagement i kulturen.

"Design er ikke kun en ramme, men også et middel til at skabe varige relationer og tilhørsforhold," forklarer Louise Aagaard, adjunkt i Designskolen Kolding og Cecilie Johansen, kvalitativ analytiker fra Kulturens Analyseinstitut.

Hvordan gør vi kulturen relevant?

FLUKS tager fat på en voksende udfordring i kulturlivet: Hvordan skaber vi fællesskaber, hvor unge føler sig velkomne og har lyst til at engagere sig? Mange unge oplever, at kulturlivet kan være ekskluderende eller svært at navigere i. Der mangler ofte tydelige indgange, og fællesskaberne kan fremstå lukkede eller uoverskuelige. Samtidig viser undersøgelser, at unge har brug for fleksible rammer, der kan rumme forskellige livssituationer og energiniveauer.

For nogle unge er frivilligheden i kulturlivet en vigtig kilde til fællesskab og personlig udvikling, men for andre kan det føles uopnåeligt. FLUKS arbejder for at sikre, at kulturen ikke kun er for de få, men for alle – ved at skabe rammer, der både er tilgængelige og inkluderende.

Design som metode

Med design som værktøj tilbyder FLUKS konkrete løsninger på disse udfordringer. Projektet skal på baggrund af indsamlede indsigter udvikle nye løsninger og prototyper, der kan være med til at besvare nogle af spørgsmålene og udfordringerne. Projektet fokuserer blandt andet på at gøre kulturlivet lettere at tilgå ved hjælp af visuelle navigationsværktøjer og information, der hjælper unge med at finde vej til de fællesskaber, der passer til deres interesser.

"Mange unge har behov for fleksible og trygge rammer, hvor de kan være sig selv og bidrage på deres egne præmisser," forklarer Louise Aagaard.

"Her kan design hjælpe med at konkretisere og implementere disse rammer."

Fællesskab gennem måltider

En central indsigt i FLUKS er, at fællesskab ofte opstår omkring noget simpelt og universelt som måltider. I Ungdomshuset i Odense er fællesspisning blevet en fast del af hverdagen, hvor unge mødes hver uge for at lave og dele mad. Her kan man melde sig til at hjælpe med madlavningen, men det er helt frivilligt, og deltagelsen kræver ingen faste forpligtelser. For mange unge fungerer måltidet som et naturligt samlingspunkt.

"Det handler ikke kun om maden, men om den samtale og samhørighed, der opstår, når man sidder sammen ved bordet," forklarer Louise Aagaard.

Erfaringerne fra Odense illustrerer, at fleksible frivillighedsformer er afgørende for at skabe bæredygtigt engagement i kulturlivet.

De første indsigter i projektet er samlet i publikationen SMUGKIG: Spiser i Sammen?

Arkivfoto: Designskolen Kolding